Havne
På Mors er der flere havne, hvoraf Nykøbing Mors Havn er den største. Havnen i Nykøbing samt i Sillerslev har funktion som både erhvervs- som lystbådehavn. Der er også gæstepladser til lystsejlere i Thissinghuse Havn.
Nykøbing Havn
Havnen i Nykøbing har både funktion som erhvervshavn og lystbådehavn.
Erhvervshavnen i Nykøbing bliver benyttet af muslingefiskerne, der lodset muslinger. Jævnt fordelt hen over året bliver der desuden lodset korn, foderstoffer, træpiller og meget andet fra coastere.
I lystbådehavnen i Nykøbing Mors er privat selvstændig lystbådehavn.
Lystbådehavnen har sin egen hjemmeside på www.morshavn.dk. Lystbådehavnen ligger tæt ved Nykøbing bymidte med mange gode indkøbsmuligheder. På havneområdet og tæt herved findes gode spiserestauranter. Nykøbing Mors Turistkontor er også beliggende på havnen.
Sillerslev Havn
Sillerslev havn er både erhvervs- og lystbådehavn. På Sillerslev Havn bliver der landet muslinger, østers m. m. og der er også en fiskebutik på havnen. På havnen findes der servicefaciliteter og et velforsynet cafeteria tlf.: 9776 4441.
Tæt ved havnen er der gode muligheder for badning. Sillerslev Havn er forsynet med Blå Flag.
Spørgsmål vedrørende havnen kan rettes til Folmer Svenningsen på tlf.: 9776 4441 eller 2444 1533.
Øvrige havne
Der er mulighed for at anløbe mindre havneanlæg.
Der er således havnene:
- Næssund
- Øst Vilsund
- Feggesund
- Ejerslev
- Sdr. Dråby
I Thissinghuse Havn er der 15 faste pladser. Lokale kræfter arbejder i øjeblikket med en udvidelse af havnen. Spørgsmål vedrørende havnen kan rettes til Aage Andreasen på tlf.: 9776 2088 eller 2281 1616