Skoler og børnepasning
Børnepasning
Morsø Kommune tilbyder pasning for de 0-3 årige i den kommunale dagpleje og for de 3-6 årige i kommunale og selvejende daginstitutioner.
Der er pasningsgaranti.
Kommunal dagpleje
Dagplejen er et tilbud til børn i alderen 0-3 år. I dagplejen passes barnet sammen med 3 til 4 andre børn i dagplejerens eget hjem.
Åbningstiden er 48 timer pr. uge, det enkelte dagplejehjem har fast åbningstid.
Der findes to pladstyper: fuldtids- og deltidsplads. Fuldtidspladser er op til 48 timer/uge og deltidspladser op til 32 timer/uge.
Kommunale og selvejende børnehaver
I de kommunale og selvejende børnehaver passes dit barn af pædagoger og medhjælpere – i løbet af dagen deler barnet oplevelser med mange andre børn.
Åbningstiderne i børnehaverne er 51½ time pr. uge. Det er bestyrelsen for den enkelte børnehave der fastsætter åbningstiden.
Der findes alene fuldtidspladser i børnehaverne.
Puljeordninger og privatinstitutioner
Puljeordninger og privatinstitutioner har en driftsaftale med kommunen. Inden for rammerne af driftsaftalen fastsætter de selv åbningstider, samt hvilke pladstyper der tilbydes. Der henvises til informationsmateriale fra de enkelte ordninger.
Skoler
Morsø skolevæsen, er en fælles folkeskole, som består af syv skoler med hver deres særpræg.
Skolernes primære opgave er, at skabe gode læringsbetingelser, som kan fremme læringen for alle børn. Samtidig med, at børnene udvikler personlig ansvarlighed i et fællesskab.
Skolernes undervisning sker efter undervisningsministeriets vejledende bestemmelser om læseplaner for de enkelte fag og målsætningen for Morsø skolevæsen.
Morsø skolevæsen er inddelt i tre områder og består af syv skoler:
Område Nykøbing:
Dueholmskolen, 0.-10. klasse.
- '10eren', for 10.klassetrin.
M.C. Holms Skole, 0.-6..klasse.
Område Nord:
Øster Jølby, 0.-9.klasse.
- Lindegårdsskolen, som er en specialafdeling.
Nordmorsskolen, 0.-6.klasse.
Område Syd:
Hvidbjerg Skole, 0.-9. klasse.
Frøslev Skole, 0.-6.klasse.
Vejerslev Skole, 0.-6.klasse.