Årets idrætsnavn 2009

26. januar 2010

I søndags blev årets idrætsnavn 2009 på Mors kåret. Vinderen af titlen er den unge golfspiller Andreas Bækhøj Nielsen.

Det største for Andreas Bækhøj Nielseni 2009 var, at han i oktober blev udtaget til landsholdet. Det var også året, hvor han vandt sin første ranglisteturnering.

Andreas Bækhøj Nielsen udtaler til Morsø Folkeblad "Det er en kæmpe overraskelse for mig. Det havde jeg slet ikke regnet med. (...) - og jeg vil gerne sige tak til alle dem, der hat stemt på mig. Det er stort for mig."

I øjeblikket går vinderen på Idrætsefterskole i Ikast, hvor der er fokus på golfen.  

Slutstillingen for 2009 blev:

  1. Golfspilleren Andreas Bækhøj Nielsen
  2. Motorcrosskøreren Kasper Lynggaard 
  3. Løbeklubben Pinen og Plagen. 

Morsø Folkeblad står bag årets idrætsnavn 2009. Læserne havde mulighed for at stemme på de 12 norminerede via Morsø Folkeblads hjemmeside. Desuden var der nedsat en jury, som også stemte.

Tilbage til nyhedsoversigten