Broen - multikulturelt arrangement for unge

16. august 2010

Lørdag den 4. september 2010 kl. 15 afholdes multikulturfestivalen BROEN ved Vildsundbroen. Der kommer alt fra lokale til udenlandske navne. På programmet er blandt andet Mads Langer, Nabiha og Artificial Brothers. Teater- og musikeleverne fra Morsø Gymnasium er gået sammen om et fælles performanceteater-projekt, som kan ses til festivalen.

Broen er et multikulturprojekt, der er skabt af unge til unge.

Broen kommer til at bestå af fem forskellige områder med hver deres tema, så der bliver noget for enhver smag:

  • Bahamas med bambusbar, guitarmusik, smoothies, og hulaskørter.
  • Kajen med vandsportsaktiviteter, havnestemning og fadøl.
  • Storscenen med fed musik og festivalstemning.
  • Havefest i Lagsen med teater på vandscenen.
  • Selve Vildsundbroen som skal forbinde de forskellige områder, samt Thy og Mors i en spektakulær vand-, lyd- og lysoplevelse.

Læs mere om Broen og programmet for dagen på Broens egen hjemmeside. Broen er også på facebook.

Arrangør er af Broen er Lagsen - LAG Thy/Mors

Baggrunden for projektet
Broen er et multikulturprojekt, der er skabt af unge til unge. Formålet med projektet er at sætte fokus på udkantsområdet Thy-Mors og få sat gang i kulturlivet. Projektet giver de unge i landdistriktet mulighed for at demonstrere initiativ og livskraft.

LAG Thy-Mors igangsætter projekt Broen på baggrund af en idé, som er formuleret af den lokale Ungdoms LAG. Projektet Broen har fået støtte fra LAG Thy-Mors.

Projekt BROEN er et projekt, som har til formål at samle og udvikle 10-15 projektledere i alderen 15-25 år med henblik på at gennemføre et multikulturprojekt omkring Vildsundbroen, som forbinder Thy og Mors. Faktuelt og synligt skal projektet skabe et fyrtårn eller et symbol, som demonstrerer handlekraft.

Tilbage til nyhedsoversigten