Da kristendommen kom til Mors, gav det problemer med det troldtøj, som boede rundt omkring. Rent galt var det ved at gå med en styg trold, som boede i nærheden af Sennels i Thy. Han havde det som andre trolde. Elskede fred og ro og en god lang søvn både morgen, middag og aften. Og så hadede han kristenfolk af et godt hjerte, ikke mindst deres kirker og kirkeklokker, som bragte forstyrrelse i alting.

Særlig slemt var det, da folk i Sejerslev byggede kirke og satte en klokke op, som de ringede med både tidlig og silde. Lyden gik så klart over vandet, at trolden slet ikke kunne finde ro. Noget måtte der gøres.

Endelig en dag tog han sig sammen, og gik ud for at finde nogle sten af passende størrelse, så han kunne få ram på kirken med et velrettet kast eller to. De fleste sten gik dog langt forbi, men en der var så stor, at en hest og vogn kunne vende på den, faldt lige nordøst for kirken, så det hele gungrede, og der ligger den vel nok endnu.

Efterhånden blev trolden træt, men én rigtig god kastesten havde han gemt til sidst. Den var helt rød, og da han tog den op, holdt han den så hårdt, at hans klør satte dybe mærker i stenen. Så kastede han med alle de kræfter, han havde tilbage, men det var ikke nok, stenen faldt i strandkanten langt fra kirken. Så blev han så vred, at han fandt et mere fredeligt sted at bo, selv om han havde været i Sennels i mindst tusind år eller der omkring.

Og kirken den ligger der såmænd endnu, og det gør stenen ”Den røde Galt” også.


Historien er fra bogen ”Sagn og Eventyr fra Mors”. Den kan købes på Dueholm Kloster, Morslandsk Historiske Museum.