Kæmpegræshoppe fundet i moleret på Mors af Moler Museets leder Henrik Madsen

Molergravene på Nordmors er velkendte i fossilsamlerkredse som et af de bedste steder i Danmark at finde fossiler. De typiske fund er fisk, træ, insekter, samt slangestjerner som er mellem 50 og 55 millioner år gamle. Ind imellem dukker der også så sjældne dyregrupper op som fugle og skildpadder. Fossilerne er ofte meget velbevarede i nogle specielle kalksten i molerlagene, kaldet cementsten. Det er også i disse sten, langt de fleste Danekræ er fundet.

Moler Museet på Mors og medlemmer af Vestjysk Stenklub havde i slutningen af november stor glæde ved at have besøg af geolog Julian Petrulevicius fra Argentina. Julian Petrulevicius har fossile insekter som speciale og han holdt et foredrag om fossile insekter fra Argentina og Danmark. Efter et spændende møde hvor medlemmerne havde medbragt deres egne fund gjort i sommerens løb, tog nogle til Ejerslev molergrav, som ligger på det nordlige Mors, for at finde nogle ”nye” fossiler.

Der blev fundet en del fossiler, især insekter, men også et par fisk og et stykke træ. Det var dog et fund gjort af Moler Museets leder Henrik Madsen, som fik de andre fossiljægere til at spærre øjnene op. Han havde kløvet en stor cementsten hvor noget af en vinge var synlig. Efter nærmere undersøgelse med en lup, der forstørrer 10 gange, kunne det konstateres, at der var tale om to vinger fra en løvgræshoppe og noget af et bagben. Stenen var desværre kløvet så uheldigt, at den var flækket skævt og desuden gået i flere stykker.

Hjemme på Museet blev stenen limet sammen og fossilet blev præpareret frem med en gravørpen. En gravørpen slår meget små stykker af stenen væk og virker som en lufthammer i kuglepennestørrelse. Efter ca. 20 timers graven under en stereolup viste det sig, at den 7 cm lange græshoppehan stort set var komplet. Der aldrig tidligere er fundet et helt eksemplar af denne type græshoppe i molerlagene.

Græshoppen er et af de insekter, som den danske forsker Kaj Henriksen beskrev allerede i 1922. Det var dog kun på basis af en løs forvinge. Han navngav græshoppen Pseudotettigonia amoena. Professor i palæontologi Jes Rust, der i dag underviser på universitetet i Bonn, undersøgte i 1999 molerets insektfauna grundigere end nogensinde og heriblandt nye fund af græshoppen P amoena. Siden 1989 er der sket en markant stigning af insektfund i de fossilrige molersten. Der er indsamlet over 20.000 insekter fra molerlagene, men der er aldrig fundet en komplet P amoena.

Under gennemgang af omkring 100 løse græshoppedele fra moleret gjorde professor Jes Rust en spændende opdagelse. Han fandt en forvinge fra en græshoppehan. Ved vingernes basis er et område kaldet for stridulationsapparatet. Dette fund var banebrydende, fordi løvgræshoppehanner laver deres sang med forvingerne, som de gnider hurtigt mod hinanden. Fossilet var så velbevaret, at det var muligt at rekonstruere den 55 millioner år gamle græshoppes sang. Denne unikke nyhed blev offentliggjort i det ansete internationale naturvidenskabelige tidsskrift ”Nature” og sangen kan høres på Moler Museet på Mors til sommer.

Den nyfundne løvgræshoppe vil med stor sandsynlighed blive erklæret for Danekræ på grund af den enestående udstillingsmæssige og videnskabelige værdi. Moleret er kandidat til UNESCO´s verdensarvsliste og den store biodiversitet, samt den konstante tilgang af nye arter i fossilfundene gør området til en enestående lokalitet i forskningsmæssig sammenhæng.