Millioner til kampen mod faldefærdige huse

3. december 2009

Mors har fået cirka 3,5 mio. kroner af den statslige pulje, der skal bruges til at fjerne de dårligste huse i landsbyerne, og med et tilskud fra den kommunale kasse kan der nu bruges cirka 5 mio. kroner til at forskønne øens landsbyer ved at fjerne de usunde boliger.

Samtidig med, at de skæmmende og faldefærdige huse nu kan fjernes, har Morsø Kommune søgt om 5,5 mio. kroner til såkaldt områdefornyelse i Sejerslev, Flade, Øster Jølby, Ørding og Karby for at øge disse landsbyers muligheder for øget tilflytning og turisme.
Resultatet af indsatsen vil vise sig allerede i løbet af 2010.

Tilbage til nyhedsoversigten