Nu bliver busserne på Mors gratis

6. august 2009

Beslutningen om at omlægge den kollektive trafik i Morsø Kommune gør det helt gratis at tage de lokale busser rundt i kommunen. Det betyder selvsagt ganske store besparelser for f.eks. pendlere eller for f.eks. familier med gymnasieelever, der i fremtiden vil kunne spare mere end kr. 3.000 om året pr. elev i husstanden.

Miljøet er en anden vinder: Ændrede køreplaner betyder, at busserne kører færre ”tomme kilometer”. Samlet viser en beregning, at den omlagte busdrift giver en besparelse på 341 tons CO2 . Det svarer til den mængde CO2, som udledes ved et elforbrug på 1.364.000 kWh – eller hvad 341 gennemsnitshusstandes elforbrug udleder hvert år.

Tilbage til nyhedsoversigten