15. marts 2011
Der er rift om midlerne til udvikling af landdistrikterne. Til første ansøgningsrunde 2011 modtog LAG Thy-Mors i alt 18 ansøgninger. Heraf blev 14 projekter indstillet til tilsagn fra EU og Fødevareministeriet, 3 projekter fik afslag, mens et projekt opfordres til at gå i en dialog med LAG’en om projektindhold og finansiering.
De 14 ansøgninger, som blev indstillet til tilsagn fra EU og Fødevareministeriet er:
Nyt kraftcenter for Midtmors i Øster Jølby
Ansøger: Midtmors Fritidscenter, v/ Jens Erik Majgaard. Tilskud til sportsentre-prisen i forbindelse med halbyggeri i Øster Jølby. Budget: 1.452.000 kr. Indstil-ling: 250.000 kr.
Thy Køk’net
Ansøger: Hanstholm Camping – Thy Feriepark, v/ Bent Thodsen. Tilskud til etablering af åbent køkken i forbindelse med eksisterende café og restaurant med servering af egnsspecifikke produkter. Budget: 509.282 kr. Indstilling: 100.000 kr.
Mærk Sundheden
Ansøger: HEJS (Hesselbjerg, Ejerslev, Jørsby, Sejerslev). Tilskud til etablering af stier til gang, løb og mountainbikes i Skranderup Skov, etablering af uden-dørs fitnessredskaber og arrangementer med fokus på sund mad. Budget: 407.000 kr. Indstilling: 203.000 kr.
Egnsudviklingsprojekt for Mors og Thy
Ansøger: Landdistriktsrådet for Morsø Kommune i samarbejde med Landsby-gruppen Thy. Tilskud til borgermøder, studiegrupper og workshops, som skal skabe grundlag for konkrete projekter der styrker bosætning og erhverv på Mors og i Thy. Budget: 750.000 kr. Indstilling: 366.000 kr. (Der er søgt om støtte hos Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje)
LAGSEN
Ansøger: LAG Thy-Mors. Tilskud til etablering af ungdomsgruppe, som kan fungere som et overordnet projektmiljø, der i en to-årig projektperiode skaber projekter og tiltag for unge i landdistrikterne. Budget: 854.000 kr. Indstilling: 427.000 kr. (Der er søgt om støtte hos Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje)
AggerAthlon
Ansøger: Agger Aktive. Tilskud til årligt tilbagevendende sportsarrangement med discipliner som: løb, mountainbikes, havkajaksurfing, windsurfing, beach-volley, svømning, etc. Budget: 320.000 kr. Indstilling: 110.000 kr.
Sø Kunst Mors/Thy
Ansøger: Kulturelt Samvirke på Mors i samarbejde med Kulturelt Samråd Thy og Morsø Kunstforening. Tilskud til afvikling af to kunstudstillinger med skulpturer på flydepodier i lagunen ved Ejerslev Havn i 2011 og i en sø ved Nationalpark Thy i 2012. Budget: 560.000 kr. Indstilling: 200.000 kr.
Opførelse af Motocrossbane i Thy
Ansøger: Thy Motocrossklub, v/ Søren Villadsen. Tilskud til etablering af motorcrossbane med værksteds- og klubfaciliteter samt støjvolde i tilknytning til Thy Kartingcenter og Thisted Lufthavn. Budget: 546.900 kr. Indstilling: 200.000 kr.
Digitalisering af Bio Mors fase 2
Ansøger: Biografforeningen af 1992, v/ Peter Astorp. Tilskud til anskaffelse af digital fremviser til sal 2. Budget 1.100.392 kr. Indstilling: 200.000 kr.
Musiksal
Ansøger: Musikværket, Nykøbing Mors. Tilskud til inventar og lydudstyr i forbindelse med ombygning/renovering af gammel elværkshal til sal for musikudøvelse, koncerter, etc. Budget: 780.000 kr. Indstilling: 200.000 kr.
Landsbyfornyelse Flade
Ansøger: Morsø Kommune. Ansøgning om tilskud til områdefornyelsesprojekt i Flade med bl.a. forskønnelse af åbne pladser, etablering af samlingssted og gaderenovering. Budget: 2.533.000 kr. Indstilling: 733.000 kr. (Der er bevilget et støttebeløb på 600.000 kr. fra Socialministeriets Områdefornyelsesprogram)
Landsbyfornyelse Karby
Ansøger: Morsø Kommune. Ansøgning om tilskud til områdefornyelsesprojekt i Karby med bl.a. forskønnelse af åbne pladser og vejrenoveringer. Budget: 2.533.000 kr. Indstilling: 733.000 kr. (Der er bevilget et støttebeløb på 600.000 kr. fra Socialministeriets Områdefornyelsesprogram)
Kabelvirksomhed på Mors
Ansøger: V. J. Kabel, v/ Jesper Jakobsen. Tilskud til flytning, renovering og tilpasning af maskinpark i forbindelse med flytning af virksomhed til Mors. Budget: 575.000 kr. Indstilling: 287.500 kr.
Energiliv Sydthy
Ansøger: Helligsø-Gettrup Borgerforening: Tilskud til initiativer med fokus på energisparetiltag og energirenovering hos 80 familier i 6 landsbyer i Sydthy.
Budget: 815.000 kr. Indstilling: 350.000 kr.
Bestyrelsen forholder sig endvidere positivt overfor yderligere et projekt, hvor LAG Thy-Mors ønsker at indgå i dialog med ansøger inden endelig indstilling.
I alt blev der indstillet et totalbeløb på ca. 4,4 mio. kr., men eftersom 2,3 mio. kr. af beløbet indstilles til projekter, som har eller forventer medfinansiering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje eller Socialministeriets Områdefornyelsespulje, vil der ”kun” blive trukket 2,1 mio. kr. fra LAG’ens midler.
Det betyder, at LAG Thy-Mors har 2,6 mio. kr. til projekter resten af 2011.
Der var rigtig mange og gode ansøgninger i denne runde, siger formanden for LAG Thy-Mors, Jytte Søndergaard, men vi er lidt kede af, at der var ganske få ansøgninger til indsatsområdet ’Etablering af nye arbejdspladser’. I LAG’ens bestyrelse har vi besluttet, at 50 % af LAG-midlerne skal gå til dette indsatsområde, så nu vil vi gerne have nogle innovative iværksættere ud af busken. Vi satser nemlig rigtig meget på at være med til at skabe nye arbejdspladser i vores område, siger formanden.
I det hele taget er det vigtigt, at kommende ansøgere gør sig nogle tanker om, i hvor høj grad deres projekt medvirker til udvikling i landdistrikterne, siger LAG-koordinator Laurids Mortensen. EU og Fødevareministeriet, som finansierer ordningen, har af naturlige grunde fokus på effekten af projekterne – der skal være tale om projekter, som ”gør en forskel” for udviklingen i vores område.
LAG Thy-Mors holder generalforsamling på Hotel Vildsund Strand mandag d. 4. april. Efter generalforsamlingen vil mødedeltagerne være med til at åbne den kommende valgkamp med en debat mellem og med syv lokale folketingskandidater. Temaet for mødet er landdistriktsudvikling – og hvordan man på Christiansborg kan medvirke til at skabe en balanceret udvikling i Danmark.
Næste ansøgningsrunde har deadline d. 2. maj 2011
Læs om LAG Thy-Mors på www.lag-thymors.dk
Tilbage til nyhedsoversigten