Om Mors

Mors er med sine 367 km2 den største ø i Limfjorden. Vi har en natur, som er unik og for molerskrænternes vedkommende endda i verdensklasse. Vi har Limfjorden, som altid er tæt på, uanset hvor man befinder sig på Mors. Vi her en befolkning på øen, som på bedste vis er præget af egnens særlige kultur.

Morsø Kommune hører til Region Nordjylland og forblev selvstændig ved kommunalreformen i 2007. Den er med sine godt 22.000 indbyggere en af de mindste i Danmark. Landbrug og industri er de dominerende erhverv, på øen, hvor Nykøbing er hovedby med cirka 10.000 indbyggere.