Akuthjælperne på Sydmors
I foråret 2010 introduceredes en akuthjælpertjeneste i Øster Assels og Sillerslev som de første i Danmark.
Der står en ”akutstation” i Øster Assels og en i Sillerslev. Disse stationer indeholder det akuthjælperne skal bruge, når de bliver alarmeret. Akutstationen indeholder IKKE medicin.
Der er i området 34 akuthjælpere, der dækker området: Sillerslevøre, Sillerslev, Øster og Vester Assels, Blidstrup, Emb og Thissinghuse.
Hvad er en akuthjælper?
Hvis en person i jeres husstand, omgangskreds el.lign. rammes af en akut medicinsk sygdom og I ringer 1-1-2 efter ambulancehjælp, vil der straks tilgå en SMS besked til de 1-1-2-akuthjælpere, som er bosat indenfor ovennævnte område.
Normalt vil nogle af 1-1-2-akuthjælperne kunne være på stedet indenfor få minutter. De vil straks give hjælp til patienten og de pårørende, indtil ambulancen når frem. Samtidig vil de sørge for, at tilkørselsforholdende er frie, så der ikke er hindringer for ambulancen.
En 1-1-2-akuthjælper har fået et meget udvidet førstehjælpskursus i bl.a. hjertemassage – brug af hjertestarter – brug af iltapparat – måling af blodsukker – hjælp ved fremmedlegeme i halsen m.v.
1-1-2-Akuthjælperen medbringer selv ALT udstyr, som skal bruges.
1-1-2-Akuthjælperen har tavshedspligt.
1-1-2-Akuthjælperen er en mand eller en kvinde mellem 25 og 70 år.
1-1-2-Akuthjælperen er klædt i en rød vest, hvor der på ryggen står: 1-1-2- akuthjælper
1-1-2-AKUTHJÆLPERENS OPGAVE ER AT HJÆLPE OG BEROLIGE DIG OG DIN HUSSTAND.
Hvis du er interesseret i at høre mere om de frivillige akuthjælpere - kontakt Ingelise Dinesen, Asssels-Sillerslev Beboerforening, 97 76 46 96