Fundraising
Her på siden kan du finde forskellig information, gode råd og tips til, hvordan du kan fundraise til netop din projektidé.
Hvad er fundraising?
Fundraising handler om at skaffe midler til den opgave ens organisation har påtaget sig at udføre eller til nye udviklingstiltag i fx et lokalområde eller en sportsklub. Den kan være rekreative eller humanitære aktiviteter eller det kan være byfornyelse og landsbyudvikling. Det kan også være aktiviteter, som gør Morsingboerne sundere, eller som skal få flere ud i naturen.
Fundraising handler ikke kun om at skrive ansøgninger. Fundraising er også at planlægge, hvordan I skaffer midler i år, til næste år og så videre. Man behøver ikke være professionel for at fundraise, men det kræver i særdeleshed et godt forarbejde, masser af tid og ikke mindst en rigtig god projektidé for at få økonomisk støtte fra de mange private fonde og offentlige puljer.
Du ønskes rigtig god fornøjelse med hjemmesiden - og held og lykke med dit fundraisingsarbejde!
Foreningsguiden - UpFrontNet Forening
Morsø Kommune har oprettet et abonnement på Foreningsguiden - UpFrontNet Forening, som gælder for alle foreninger på Mors. Foreningsguiden er et fundraisingværktøj udviklet af konsulentfirmaet UpFrontNet. Foreningsguiden indeholder bl.a. en tilskudsdatabase, hvor man kan søge efter puljer og fonde, abonnere på nyhedsbreve med relevant info om fundraising m.m.
Du kan oprette dig som bruger på UpFrontNet Forening.
Se også
Fundraising-hjælp
Få information om ca. 200 fonde og puljer, der kan være relevante for din forening.
UpFrontNet Forening
Kontakt
Fundraiser Christina Jensen Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing M.
Telefon 99 70 70 09 Mail cj@morsoe.dk |
|