Skulptur: Frode Jakobsen
 |
Skulptur: Frode Jakobsen
Kunstner: Hein Heinsen
Opført: 25. November - 2011
Placering: Støberitorvet v. Holgersgade
|
|
Indvielsestale af Hein Heinsen Fra 1935 te 1952 buvde a i vesle praistgoe met på Mors. I då (dag) sku a sæi en par ur om æ konstværk å (og) Frode, å a ka garntir for at det æt blywer på engelsk.
Frode Jakobsen var den største kraft i modstandkampen mod tyskerne under 2. Verdenskrig. Alligevel var det ham der kæmpede for at Frihedsrådet overlod magten til demokratiet så snart tyskerne havde overgivet sig. Frode vidste hvad frihed og demokrati var.
Hvorfor et monument, når der findes så mange gode tekster om og af Frode Jakobsen. F.eks. Sven Ove Gades mursten: ”Frode”.
Jo, fordi et monument, en skulptur adskiller sig fra andre fra andre kunstarter ved at være tilstede før det betyder noget. Hvad ”bagved” betyder kan man ikke læse sig til. Kun finde ud af ved at gå om på den anden side. Det retter sig mod den dumme sans, følesansen, som samler mere end den skiller. Modsat synet og hørelsen. I skulpturen pakker man noget sammen. De andre kunstarter pakker noget ud. Skulptur er syntese, Sådan!
Skulptur foregår i rummet alle de andre kunstarter i tiden. Skulptur er som at lægge en dej. Skulptur er en sidste instans ligesom en sten på marken: den er også til før det betyder noget. Den er en pæl i tidens strøm. Bronchemonumentet for Frode vil nu måle tiden i Nykøbing i måske 1000 år.
Monument består af 4 dele
En skillevæg, en ring, en statue af Frode Jakobsen og en fugl.
- Skillevæggen skiller mellem to måder at tackle besættelsen på. Samarbejdspolitik på den ene side og frihedskamp på den anden. Begge ville demokrati. Væggen vælter bagover sammen med de politiske partier, som står på den ene side. På den anden side frihedskampens side står Grundtvigcitatet: ”Frit at tænke tale tro, frit at lade livet gro.” Citatet forbinder monumentet her i Nykøbing med Frode Jakobens fars gravsten i Øster Jølby.
Ud af det væltede samfundet rejser Frode sig i frihedskamp. Den lodrette søjle skiller sig ud af det væltede samfund.

- Ringen er både den modstandsorganisation Frode Jakobsen stod i spidsen for og afslutningen og samlingspunkt for det lange smukke gågadeforløb. Her kan man sidde og spise en is.

- Frode Jakobsen er vist som taler, fuld af konflikter: Er ansigtet en maske? Det hænger ikke fast i venstre side! Hvad har han i højre hånd? Er det et manuskript eller dynamitstænger? Er hans venstre arm en del af talerstolen? Eller hvorfor har han kun frakke på den ene side?

- Fuglen ”Jeg vil være en fugl når jeg dør”, skrev Frode. Nu blev han en rovfugl, med nogle bøger som den ene vinge.
Utopi eller Fugl Føniks som flyver op.

Tak ...
Tak til den arbejdsgruppe som valgte mig og fulgte arbejdet. Tidli. Minister og folketingsmand dr. Polit Erling Olsen, som døde sidste år, men heldigvis nåede at se modellen i fuld størrelse.
Tak til forfatteren Knud Sørensen
Redaktør Sven Ove Gade
Informationsofficer ved Hjemmeværnet Torben Alstrup
1. Viceborgmester Bente Lyndrup
Og til nu afdøde borgmester Egon Pleidrup Poulsen
Ikke mindst til tidligere forvaltningschef Poul Erik Olsen, som har været en ildsjæl i projektet.
Og tak for den smukke plads, som Shönherrs tegnestue har skabt, som omgivelse for Frode.
Og tak til Vibeke Jakobsen, som har lånt mig billeder af sin far.
A kommer som a såe fra æ land, så a forstå hvis nue tøves at Frode hellere sku ha ståen i Øster Jølby, men a er sekker po at Frode i hans Grav ville vær glåe for en bette diskussion.
Men a truer no (nu), at han blyver, hvo har ær.
Tak for æ our.
Se også
Mors Mobil
Få inspiraton til at opleve Mors
sms Mors til 1980 eller læs her