Selvmordsforebyggelse

Hvis du har kendskab til et barn eller en ung, der er truet af selvmord, kan du kontakte Teamet for selvmordsforebyggelse (Selfo-teamet).

Selfo-teamet har ansvaret for at informere, afklare og guide til relevant hjælp til barnet/den unge og familien. Teamet modtager henvendelser vedrørende børn og unge op til 23 år i selvmordsfare.

Tag evt. en samtale med barnet og kontakt forældrene, inden du kontakter Selfo-teamet. Læs mere om, hvordan du skal gribe det an i denne pjece.

Selfo-teamet består af fagpersoner fra: Social og Sundhed og Børn og Undervisning. Ring på tlf. 9970 7163 i kommunens åbningstid for at få en aftale med Selfo-teamet.

Er der akut behov for hjælp, skal du kontakte alarmcentralen, lægevagten, egen læge eller psykiatrisk skadestue.