Fredede områder

Nogle områder er så specielle, at de er blevet fredede via en fredningskendelse. Disse områder byder på helt særlige natur- og kulturhistoriske oplevelser.

Når et område bliver fredet, bliver der ofte sat begrænsninger for, hvordan og til hvad det må bruges, hvordan det skal plejes, og hvornår man må færdes der. Typisk bliver et område fredet fordi det rummer særlige landskabelige oplevelser, kulturhistoriske værdier, særlige biologiske eller geologiske forhold, eller fordi området er levested for en truet art. En fredning kan for eksempel have til formål et bevare landskabet, som det er, eller at ændre det tilbage til dets mere oprindelige form.

De største fredninger på Mors er Salgjerhøj-Hanklit, Feggeklit og Legind-Højris. Alle tre er landskabsfredninger. Derudover findes der en del mindre areal-, kirke- og punktfredninger. Du kan læse mere om de enkelte fredninger på fredninger.dk

Naturfredning har været et vigtigt redskab i forbindelse med dansk naturbeskyttelse lige siden det første naturområde, Råbjerg Mile, blev fredet i 1901. En reel naturfredningslov blev endeligt vedtaget i 1917. Over en lang periode var naturfredning stort set den eneste måde, hvorpå man kunne beskytte sjældne plante- og dyrearter samt værdifulde naturområder og  –værdier.

I 1993 blev naturfredningsloven indarbejdet i naturbeskyttelsesloven, og i dag rummer lovgivningen en række andre muligheder for at beskytte de danske naturværdier. Fredning af et naturområde er derfor kun aktuelt, hvis det ikke kan beskyttes ved hjælp af andre bestemmelser i lovgivningen. Til tider er der dog stadigt et behov for at frede naturværdier af både national og international betydning.

Mange af naturområderne er fredede af hensyn til, at de vilde planter og dyr skal have plads, ro og fred. Men flere af områderne er også fredede, for at du som besøgende har mulighed for at nyde landskabet og få gode naturoplevelser i dem. Det vil sige, at de samtidigt er gode udflugtsområder.

En fredning af et naturområde går i første omgang ud på at opretholde områdets nuværende tilstand. Juridisk set indskrænker fredningen dermed grundejerens rettigheder over sin ejendom, da der lægges begrænsninger på områdets fremtidige anvendelsesmuligheder. Dette kan for eksempel være forbud mod tilplantning og bebyggelse.

Fredningen kan også fastsætte bestemmelser om naturforbedring og –genopretning, eller at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes. Ydermere kan en fredning forbyde jagt eller færdsel. I andre tilfælde kan en fredning give publikum ret til at færdes i området.

Fredningsbestemmelserne er tinglyste på ejendommen, og de er registreret i et fredningsregister.

Medfører en fredning indskrænkninger, der kan have økonomisk betydning for ejer eller bruger, kan der udbetales en passende erstatning. Hvis en privat ejer i forbindelse med en fredning ikke ønsker frivilligt at afgive sin jord eller at acceptere indskrænkninger i brugen af jorden, kan det offentlige overtage jorden ved ekspropriation. Under alle omstændigheder har ejeren, brugere af området og andre, som har rettigheder i forhold til arealet, ret til erstatning for de tab, en fredning måtte give dem. Hvis ejeren af jorden ikke selv ønsker at gennemføre de krav, fredningen stiller, kan det offentlige overtage retten og ansvaret.

Ønsker du at foretage ændringer i et fredet område, skal du først søge om dispensation. Ansøgningen sendes til kommunen, der videresender den til fredningsnævnet. Ændringer kan være gravearbejde, beplantninger, opstilling af hegn, skure, foderautomater, skilte m.v.