Oplev naturen

På Mors er der rig mulighed for at få gode friluftsoplevelser, uanset om du er til picnic i det lokale parkanlæg, trekking i et varierende landskab, eller mountainbiking ad udfordrende skovstier.

Vandreture

Flere steder rundt på øen er der markerede vandreruter af varierende længder, hvor du kan få en god naturoplevelse i kombination med kulturhistoriske og landskabelige oplevelser.

Morsø Kommune har udarbejdet en vandretursfolder for Legind-Højris området.

Endvidere er der udarbejdet et hæfte for Kystruten, som kan købes på turistbureauet. Kystruten er en godt 150 km lang naturoplevelse til fods rundt om Mors, med forskellige sværhedsgrader. I tilknytning til Kystruten ligger der flere steder shelters, hvor man kan overnatte.

MTB

Mountainbiking er en meget populær sport, der dyrkes af en bred vifte af befolkningen.

I Sønder Herreds plantage er der nyligt etableret et MTB-spor. Endvidere arbejdes der i øjeblikket på at etablere MTB-spor i Legind Bjerge. MTB-sporene er etableret og drives af lokale foreninger.