Vilde katte

Morsø Kommune er ikke ansvarlig for indfangning af katte.

Er du generet af vilde katte har du mulighed for at indfange dem selv eller kontakte Kattens Værn, der indfanger kattene mod betaling. Ønsker du at fange kattene selv skal du have en tilladelse ved kommunen først – også selv om det sker i din egen baghave. Det er ikke muligt at låne kattefælder ved Morsø Kommune, men prøv eventuelt at spørge den lokale dyrlæge. Husk at sætte dig ind i gældende lovgivning, før du går i gang.

Hvis en kat er nødlidende, har en dyrlæge mulighed for at aflive katten uden kommunens tilladelse.

Morsø Kommune kan ikke hjælpe, hvis du er generet af en eller flere tamme katte. Her skal du henvende dig til kattens ejer og sammen finde en løsning.

Du kan finde yderligere information på Kattens Værns hjemmeside omkring, hvad du kan gøre, hvis du ser en kat, der virker herreløs eller finder en tam kat, der ikke er mærket.

Hvis du finder en tilskadekommen kat, for eksempel påkørt eller ved fald, kan du ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812. De har døgnåbent året rundt.

Morsø Kommune har en aftale med Falck omkring fjernelse af døde dyr fra kommunens veje. Så ligger der en død kat eller andre døde dyr på én af kommunens veje, kan du kontakte Falck på 70102030.