Kommunalbestyrelsen inviterer til åbent møde

Kommunalbestyrelsen inviterer til åbent møde i samarbejde med Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC og EUC Nordvest mandag 3. april kl. 15.30.

Mandag den 3. april holdes et åbent møde på Morsø Gymnasium fra kl. 15.30 til 16.30. Herefter holder Kommunalbestyrelsen sit ordinære møde samme sted. Til det åbne møde er der lagt op til en dialog mellem unge og politikere. Andre interesserede er også velkomne til at deltage i dialogen og debatten.

De unge har ønsket at drøfte emner som vindmøller, natteliv, folkeskole og friskole, arbejdspladser på Mors, fastholdelse af unge på øen, kulturelle tilbud, foreningsliv og turisme. På mødet er det planen, at politikere, unge og andre interesserede drøfter de forskellige emner ved mindre borde. Mødet og dialogen skal være med til at give input til en ny ungepolitik.

Selve kommunalbestyrelsesmødet starter kl. 16.30 og her er alle interesserede som altid velkomne til at deltage.

Tid og sted

Kommunalbestyrelsen inviterer til åbent møde i samarbejde med Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC og EUC Nordvest:

Mandag den 3. april kl. 15.30-16.30 i lokale C7/C8 på Morsø Gymnasium, Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing Mors.

Kommunalbestyrelsens møde starter kl. 16.30 samme sted med følgende dagsorden:

Dagsordenen til Kommunalbestyrelsens møde kan ses her.