Landdistriktsudvikling
Morsø Kommune ønsker at bevare og forny landsbyerne og sikre udviklingen i det åbne land. Arbejdet med landdistriktsudvikling sker i samarbejde med Landdistriktsrådet og de lokale aktionsgrupper for henholdsvis udvikling af landdistrikter (LAG Thy-Mors) og fiskeri (Fiskeri LAG Nord).
Landdistriktsrådet
Landdistriktsrådet er paraplyorganisation for beboerforeningerne på Mors.
Landdistriktsrådet:
- samarbejder med Morsø Kommune om landdistriktsudviklingen på Mors og udarbejder forslag til udvikling og forbedring af landdistrikterne
- er kontaktled mellem landdistrikterne og Morsø Kommune – og varetager landdistrikternes interesser overfor Morsø Kommune og andre offentlige myndigheder
- bistår foreninger, organisationer, personer og virksomheder med projekter af væsentlig betydning for landdistrikternes udvikling
- fordeler midlerne på fra Morsø Kommunes landdistriktspulje til projekter i landdistrikterne. Der re årligt ca. 400.000 kr.
Læs mere om Landdistriktsrådet for Morsø Kommune på deres hjemmeside.
LAG Thy-Mors
LAG Thy-Mors er en forening, som vil drive udviklingen af landdistrikterne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området.
Gruppen er støttet af Fødevareministeriet og EU. Der er godt 4 mio. kroner årligt til at støtte projekter, der kan skabe udvikling i vores landdistrikter. Bestyrelsen for LAG Thy-Mors indstiller støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, som administrerer landdistriktsprogrammet.
Læs mere på LAG Thy-Mors' hjemmeside.
Fiskeri LAG Nord
Fiskeri LAG Nord er en forening, som vil drive udviklingen af fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området.
Gruppen er støttet af Fødevareministeriet og EU. Der er ca. 2,1 mio. kroner til at støtte projekter, der kan skabe udvikling i vores fiskeriområder. Bestyrelsen for Fiskeri LAG Nord indstiller støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, som administrerer landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet.
Læs mere på Fiskeri LAG Nord hjemmeside.