Betaling for dagtilbud

Hvert år i november får forældrene brev med oplysning om kommende års takster.
Betaling sker månedsvis forud, senest d. 10. i måneden.
Juli måned er betalingsfri i den kommunale dagpleje og i de kommunale og selvejende institutioner.

Den enkelte puljeordning og privatinstitution afgør selv, om betaling sker over 11 eller 12 måneder. Der henvises til den enkelte puljeordning og privatinstitution for oplysninger herom.

Regler for søskendetilskud

Såfremt du har flere børn i dagtilbud, vil du få søskendetilskud på den billigste plads.

Regler for fripladstilskud

I forbindelse med indskrivning i daginstitutionsområdet, skal Skoler og Dagtilbud sikre at alle forældre orienteres om muligheden for at søge økonomisk friplads.Der kan ydes økonomisk friplads, hel – eller delvis, i dagplejen, daginstitutioner (både kommunale og private) og SFO.

Du kan søge om nedsættelse af betalingen, hvis husstandens samlede indtægter er mindre end 470.400 kr. p.a , idet indtægtsgrænsen dog forhøjes med 7.000 kr. for hvert barn i hjemmet under 18 år udover det første. For enlige forældre forhøjes indtægtsgrænsen med yderligere 52.988. Det er husstandens samlede personlige indkomst, der lægges til grund for beregning.