Rådgivningscenter Børn og Unge (RBU)
RBU´s overordnede mål er at medvirke til at sikre de bedst mulige pædagogiske og undervisningsmæssige vilkår og udviklingsmuligheder for børn og unge med særlige behov. Dette skal ske i samarbejde med barnet/den unge, forældrene og barnets andre voksne.
På RBU arbejder vi tværfagligt i forhold til sagsarbejde og forebyggende indsatser.
Vores målgruppe er børn og unge i alderen 0 – 18 år.
Vi arbejder tæt sammen med skoler og institutioner.
RBU arbejder ud fra følgende værdier:
- Tidlig indsats, mindsteindgrebs- og nærhedsprincippet.
- Størst mulig helhed og sammenhæng i indsatsen.
- Fokus på barnets ressourcer og relationer.
- Specialiseret viden.
- Uvildig rådgivning.
- Ligeværdigt samarbejde.
Morsø Kommunes overordnede mål og værdier for det forebyggende arbejde omkring børn, unge og familier beskrives i folderen ”Børn på Mors”, som findes på hjemmesiden under ”Børn med særlige behov”.
Målgrupper:
- Børn med tale/høre vanskeligheder.
- Børn, der udvikler sig langsomt.
- Børn, der ikke trives.
- Børn, der har svært ved at læse, stave eller regne.
- Børn, der har svært ved at være sammen med andre børn og voksne.
- Børn med forskellige handicaps.
I huset kan følgende personale træffes:
- Leder af Rådgivningscenter Børn og Unge
- Sekretærer.
- Psykologer.
- Tale/hørekonsulenter.
- Pædagogisk vejleder.
- Læsekonsulent.
- AKT-konsulent.
- LP-konsulent.
RBU`s opgaver:
- At arbejde helhedsorienteret og tværfagligt.
- At undersøge problemfelter.
- At rådgive børn, forældre, skoler og institutioner i forhold til problemfelter.
- At visitere børn til videre undersøgelse og/eller specialindsats ud fra en faglig vurdering.
- At medvirke til øget viden og pædagogiske ressourcer i skoler og institutioner.
- At give supervision i forhold til specialforanstaltninger.
- At deltage i tværsektorielt samarbejde i forebyggende indsatser.
- At medvirke vedrørende sprogvurdering af børn.
RBU indgår organisatorisk i Serviceområdet Børn og Familier. Dette sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
RBU er centralt placeret i Morsø Kommunes forebyggende indsatser.
Aktuelt kan fremhæves:
- 3-års sprogvurdering + opfølgning (læs mere om sprogvurdering under børnepasning - sprog).
- Sprogvurdering i børnehaveklasserne med henblik på afdækning af læseforudsætninger.
- Implementeringen af LP-modellen på alle kommunale skoler (læs mere om LP-modellen under skole - indsatsområder).
- Deltagelse i konsulentteams på skoler og institutioner.
- Deltagelse i tværsektorielt koordineringsteam.
Henvisninger til RBU kan ske via skole, institution, læge og forældre.
Tlf. nr. til Rådgivningscenter Børn og Unge er 9970 6130. Ved henvendelse træffes en af vores sekretærer, som vil henvise til rette person, eller oplyse om hvornår vedkommende kan træffes.
Se også
Her finder du os
Rådgivningscenter Børn og Unge
Holgersgade 7, 3. sal
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 9970 6130