Torvefar

Med formålet om at skabe en kultur, hvor det er rat at være, har Dueholmskolen siden august 2010 haft en medarbejder ansat til at yde eleverne i 7. – 9. klasse rådgivning og hjælp i forbindelse med problemer af større og mindre karakter.

På Dueholmskolen samles overbygningens klasseværelser omkring et skoletorv og herfra har Torvefar sit virke, når han går rundt blandt de store elever i frikvartererne.
Torvefars opgave er mangesidig. Torvefar kan f.eks. deltage i timerne og hjælpe til, hvis der skulle opstå problemer af den ene eller anden karakter. Ligesom der kan opstå situationer, hvor en lærer er bekymret for en elev og beder Torvefar om hjælp.

I det hele taget er det Torvefars opgave at være der for eleven, hvis denne skulle få "ondt i livet". Det kan være gennem en enkelt samtale med råd og vejledning til eleven, eller et længerevarende forløb af terapeutisk karakter. Torvefar er ligeledes involveret i skolens Kompetencecenter, hvor elever med forskellige problemstillinger tages op.

Se også

Find medarbejder

Søg på en medarbejder