Landzonetilladelse

I landzone kræver det en landzonetilladelse at foretage udstykning, opføre ny bebyggelse eller der sker ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Morsø Kommune er landzonemyndighed, og ansøgning om landzonetilladelse kan ske sammen med ansøgning om byggetilladelse og skal fremsendes til Team Byg.

Der er dog undtagelser fra kravet om landzonetilladelse jf. Planlovens kapitel 7

Er du I tvivl om dit byggeri kræver landzonetilladelse kan dette anføres på ansøgningsskemaet eller du kan kontakte Team Byg.

Afslag/tilladelse

Team Byg vurderer, om der kan meddeles landzonetilladelse, evt. efter nabohøring og inddragelse af andre interessenter.
Ved tilladelse offentliggøres tilladelsen, og de klageberettigede kan herefter komme med indsigelser 4 uger fra offentliggørelsen. Herefter kan tilladelsen udnyttes til evt. byggetilladelse.

Afslag på ansøgning om landzonetilladelse behandles politisk af Udvalget for Teknik og Miljø.

Her kan du se den politiske mødekalender for 2009.

Se også

Selvbetjening

Ansøgningsskema

Find medarbejder

Søg på en medarbejder