Parker og Anlæg

Politikerne lover:
 
Morsø kommune vedligeholder alle offentlige parker og anlæg, så borgerne har mulighed for at færdes i smukke omgivelser og nyde både velplejede plæner og bede og områder med vild flora.

Tid: 
 
Skov- og Parkafdelingen bruger årligt omkring 1000 mandetimer på at holde vores parker og anlæg smukke og indbydende.

Af parker har Morsø Kommune: Anlægget, Marielyst Park, Fuglsø Park

Kommunens indsats:
 
Parkafdelingen gør en stor indsats for at give parker og anlæg et havepræg, hvad angår græsplæner, bede og stier. Derfor har bekæmpelse  af ukrudt her høj prioritet. Til gengæld lader vi ukrudtet vokse frit inde mellem træer og buske. Bjørneklo bekæmpes dog alle steder.

I sommerhalvåret fra maj til oktober bliver græsset i parkerne klippet en gang om ugen, og hvert forår giver vi plænerne et mindre skud kunstgødning.

I løbet af foråret gennemgår vi alle stier og udbedrer eventuelle huller med perlestabilgrus.

Træbroerne bliver malet hvert 5. eller 6. år.

I sæsonen tømmer vi affaldskurvene i anlægget dagligt og ugentligt i Marielyst Parken.

Anden pleje: 

Parkafdelingen beskærer løbende grene, der er til gene for færdslen på stierne. Egentlige nedskæringer foretages med års mellemrum i vinterhalvåret.

Afskåret materiale flises på stedet og bliver brugt til bunddække i bede og under træer og buske.

Din indsats: 

Hvis du lufter din hund i parkerne, skal den føres i snor, og du bedes medbringe en pose til at opsamle eventuelle efterladenskaber i.

Vær opmærksom på ikke at lade brødrester og andet foder ligge i græsset, hvis du har fodret ænderne. Det tiltrækker nemlig rotter. Smid i stedet eventuelle rester i affaldskurvene.

Kontakt: 

Jesper Sørensen på tlf. 99 70 72 18 eller 20516950.

Se også

Find medarbejder

Søg på en medarbejder