Kommunens klimaindsats

Kommunen har opsummeret de fremtidige muligheder og tiltag for klimaindsatsen på Mors i folderen "Energi i balance".

El-biler

Morsø kommunes borgmester Lauge Larsen underskrev den 19. januar 2010 en samarbejdsaftale med firmaet Better Place Denmark A/S til udvikling af infrastruktur for el-drevne biler.

Samarbejdsaftalen indeholder følgende punkter:

  • Better Place arbejder for at etablere en omfattende infrastruktur til at understøtte el-biler i Danmark ved opbygning af et net af ladestationer og batteriskiftestationer over hele Danmark.
  • Morsø kommune støtter grøn transport, herunder el-biler og ønsker at forfølge muligheden for at omdanne sin flåde af biler til el-biler mm.

Morsø kommune skal som en del af samarbejdet kortlægge de steder, hvor ladestationer og batteriskiftestationer kan placeres.

Aftalen skal gøre det muligt for kommunen at udskifte sine biler til el-biler og gøre det muligt for borgerne i kommunen at benytte en infrastruktur til el-biler.

Morsø Kommune er den sjette kommune i Danmark, som har tilmeldt sig til konceptet.

Læs mere i pressemeddelelsen.

 Better place logo

  

Mors som Klimakommune

Morsø sætter klimaet på dagsordenen
Planlægning af en vindmøllepark, åbning af landets største biogasanlæg og mindst otte millioner kroner til energibesparelser. Det er blot nogle af klimainitiativerne i Morsø Kommune, som i september 2009 skrev under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Læs mere om Mors som Klimakommune.

 DN logo

 

Kommunens klima og energimål er:

  • at kommunen, som følge af fremtidig klimaændring, påtager sig sin del af ansvaret for at reducere CO2-udledninger og tage hensyn til vandstandsstigning, mere afstrømning i vandløb, stigende antal hændelser med meget kraftig nedbør, ekstreme vindhastigheder og længere perioder uden nedbør
  • at samarbejdet Klimaløsninger Thy-Mors samler lokale kompetencer og øger bevidstheden om klimaløsninger for lokalsamfundet og for verden op til FN´s klimatopmøde i København i november 2009, således at Mors og Thy bliver dansk referenceområde for klimarigtige løsninger

Kommunens mål for energiforsyningen er:

  • at samarbejdet Klimaløsninger Thy-Mors samler lokale kompetencer og øger bevidstheden om klimaløsninger for lokalsamfundet og for verden
  • at udbygge energiforsyningen med vedvarende energi og nedbringe anvendelsen af fossile brændsler, kul, olie og naturgas og at reducere energiforbruget i bygninger
  • at der satses på udbygning af den vedvarende energi med vindmøller på land
  • at undersøge, om det er rentabelt at modtage fjernevarme fra Kraftvarmeværk Thisted 
     

 

Se også

Find medarbejder

Søg på en medarbejder