Kvalitetsstyring for natur- og miljøområdet
Morsø Kommune har indført et kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Systemet skal medvirke til at sikre en ensartet og høj fagligt kvalitet i natur- og miljøarbejdet samt borgernes og virksomhedernes tilfredshed med sagsbehandlingen.
Dansk Standard Certificering a/s har i november 2009 udstedt et certifikat, som dokumentation for, at kvalitetsstyringssystemet lever op til lovkravene.

Som en del af kvalitetsstyringssystemet er der vedtaget en kvalitetspolitik samt en række mål:
Kvalitetsstyringssystemet indeholder også procedurebeskrivelser for både tværgående forhold og for en række faglige arbejdsopgaver. For yderligere oplysninger om indhold og krav, se den såkaldte kvalitetshåndbog.
Kommunen skal årligt evaluere og offentliggøre indsats og resultater vedrørende kvalitetsstyringssystemet. Evalueringen foretaget i 2011 er godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø d. 9. marts 2011 og kan ses her:
Tidligere evalueringer kan ses i faktaboksen til højre.
De lovmæssige krav til kvalitetsstyringssystemet gælder for alle landets kommuner og fremgår af lov om kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet (lov nr. 506 af 7. juni 2006) samt bekendtgørelse om krav til kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet (bek. nr. 661 af 14. juni 2006).
Aktindsigt
Du kan søge om aktindsigt i kommunens procedurer ved at henvende dig skriftligt til kommunen.
Kontaktpersoner
Hvis du i øvrigt har spørgsmål vedrørende kvalitetsstyringssystemet eller ris/ros til sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet er du velkommen til at kontakte Lone E. holtegaard pr. mail leh@morsoe.dk eller dir.tlf. 99 70 70 51.