Naturgenopretning

Landbruget har altid haft rollen som forvalter af natur- og kulturarven ved siden af rollen som fødevareproducent. Denne rolle bør landbruget fortsat påtage sig som et led i godt landmandskab. Et højt niveau for natur- og miljøbeskyttelse skal imidlertid også forenes med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er derfor vigtigt, at bevarelse og styrkelse af naturværdierne i landbrugslandet sker gennem dialog med landbruget.

Det danske landskab har imidlertid forandret sig drastisk de sidste 100 år. Det teknologiske land- og skovbrug udnytter jorden intensivt og forarmer naturen. Resultatet er, at utallige moser, søer, enge, overdrev, markveje og stier er skrumpet ind eller helt forsvundet fra landkortet.

I dag er der kun 2.900 hektar egentlige naturarealer tilbage på Mors. Det svarer til 8 procent af øens areal. På landsplan udgør de egentlige naturarealer 20 procent af landets areal.

Hvordan sikres naturkvaliteterne i landbrugslandskabet?

Mange af de naturværdier, som kommunalbestyrelsen ønsker beskyttet af hensyn til den biologiske mangfoldighed, er knyttet til landbrugslandskabet. Strandengene, overdrevsskrænterne og ådalene har hver deres kvaliteter som levesteder for dyre- og plantelivet på grund af tidligere tiders landbrugsmæssig udnyttelse. Hvor denne landbrugsdrift ophører eller ændres, forsvinder mange arter - helt eller delvist. Genoptages landbrugsdriften vil de i mange tilfælde indvandre på ny. Aftaler om hensigtsmæssig landbrugsdrift vil ofte være den bedste og billigste måde at sikre naturtyper, som ellers vil forsvinde.

Som led i Landdistriktsprogram 2007-2013 er afsat midler til en række tilskudsordninger, som skal styrke natur og miljøindsatsen i landbruget. Ordningerne omfatter bl.a.:

  • miljøbetinget tilskud
  • pleje af græs- og naturarealer
  • braklagte randzoner
  • vådområder
  • skovdrift
  • landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

På Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside kan man læse mere om ordningerne.

Hvorfor laver vi naturgenopretning?

Naturgenopretning kan omfatte bl.a.:

  • Genopretning af søer, moser og vandhuller
  • Genslyngning af vandløb og reetablering af gydepladser
  • Genopretning af ådale
  • Etablering af våde enge

Formålet er bl.a. at nedbringe udvaskningen af næringsstofferne fra landbrugsarealerne til vandmiljøet, at bevare og genoprette naturområder for derigennem at forbedre levestederne for vilde dyr og planter og at skabe nogle bedre fysiske forhold i vandløbene.

Hvordan bliver et naturprojekt til?

For at et nyt naturprojekt kan realiseres, kræves tre vigtige forudsætninger opfyldt.

  1. Projektet skal have ophæng i et politisk formål eller en politisk vision.
  2. Projektet skal have lokal opbakning blandt de berørte lodsejere, da projekterne gennemføres ved frivillige aftaler.
  3. Den nødvendige finansiering af projektet skal være til stede.

Man kan læse mere om kommunalbestyrelsens visioner for naturgenopretningsindsatsen på Mors i Kommuneplan 2009.

Her er peget på følgende mulige projektområder på Mors:

  • Tissingvig
  • Lyngbro Bæk Landvindingslag
  • Skarum Enge
  • Hundsø Landvindingslag
  • Karby strandenge Landvindingslag
  • Madsbjerg enge Landvindingslag
  • Nees vig Landvindingslag
  • Porsmark
  • Lillevig Landvindingslag
  • Højriis enge
  • Sillerslev-Ørding kær Landvindingslag

Fælles for disse områder er, at der er tale om tidligere våde lavbundsarealer, hvor vandstanden i områderne holdes kunstigt lavt gennem højvandsbeskyttelse og bortpumpning af vandet. Naturgenopretning af sådanne områder ligger ofte på tegnebrættet, men sættes først i værk når det viser sig realistisk at gennemføre. Det kan f.eks. være fordi en landbrugsejendom sættes til salg i området og åbner op for en jordfordeling.

På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan man finde en oversigt over tilskudsmuligheder til naturgenopretning.