Dagplejens Dag
6. maj 2011
Endnu engang deltager Den Kommunale Dagpleje på Mors i den landsdækkende ”Dagplejens Dag” den 11.5.2011. Temaet i år er ”SYNLIGHED I DAGPLEJEN”.
Formanden for Børne- og Kulturudvalget Walther Mikkelsen vil gå i spidsen for vores optog gennem byen kl. 10.
Synlighed i Dagplejen er temaet for årets Dagpleje Dag. Synligheden kommer her til udtryk ved at børnene får refleksveste på (sponsoreret af Filtenborg) – børnene kan ses i trafikken.
Synlighed skal også forstås i forhold til at Dagplejen som institution bliver synlig.
Her markerer vi os bl.a. ved at deltage i den landsdækkende ”Dagplejens Dag”,
- men vi skal også blive mere bevidste om hvor vigtigt det er at vi bliver mere SYNLIGE med alle de ting der foregår i Dagplejen,
At de gode historier bliver fortalt, så alle ved hvilken kvalitet der er i det pædagogiske tilbud i Den Kommunale Dagpleje.
Så lad ”Dagplejens Dag” være startskud til at vi alle bliver mere bevidste om at SÆTTE ORD PÅ DET VI GØR
– så andre også bliver klar over hvilken tryghed, omsorg og faglighed vi tilbyder.
Tilbage til nyhedsoversigten