Syge vælgere kan stemme i eget hjem
29. august 2011
Foletingsvalget, torsdag den 15. september 2011
Hvis du er dårligt gående eller er syg og derfor ikke har mulighed for at møde op på valgstedet, kan du i stedet derhjemme. Foruden de tilforordnede, som skal overvære brevstemmeafgivelsen, har du mulighed for at få bistand fra en hjælper, som du selv har udpeget.
Hvis du er i stand til at møde frem til valgstedet, men er så dårligt gående, at du ikke kan komme ind i selve valglokalet, kan du i stedet stemme uden for valglokalet og du vil derfor ikke være berettiget til at stemme i eget hjem.
Du skal udfylde et ansøgningsskema om at stemme i eget hjem.
Du kan finde ansøgningskemaet i boksen til højre eller få det ved at kontakte Morsø Kommunes Folkeregister, tlf. 9970 7188.
Fristen for at aflevere ansøgningskemaet er mandag den 5. september 2011, kl. 12.00.
Efter fristens udløb vil du modtage besked om, hvilken dag du vil få besøg af de tilforordnede.
Tilbage til nyhedsoversigten