Byfornyelse
Den offentligt støttede byfornyelse er led i en samlet indsats for byens omdannelse og fornyelse. Byfornyelse handler om renovering, istandsættelse og ombygning af nedslidte boliger og deres omgivelser. Byfornyelsesloven, byggeloven, miljøloven og planloven indeholder en række værktøjer kommunalbestyrelsen kan benytte for at igangsætte en udviklingsproces, der kan være med til at styrke styrke landsbyens eller områdets positive potentialer og det lokale engagement i udviklingen.
Byfornyelse udføres med offentlig støtte efter reglerne i lov om byfornyelse og udvikling af byer og landsbyer.
Områdefornyelse i Nykøbing
I områdefornyelse tages der fat på problemer og muligheder inden for følgende temaer: trafik, opholdsarealer, by- og gaderum, fælles mødesteder og bygnings- og boligforhold. I forbindelse med områdefornyelse i området omkring Fiskerbyen, Markedsgade, Møllevænget og Østre Strand kom der mange gode forslag og input fra borgere, der deltog i idé-værksteder. I forbindelse med selve indsatsen kan det være relevant at få gode idéer og forslag fra borgere og brugere af området.
Landsbyer
Landsbyfornyelsen kan omfatte etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer mv., etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler, og særlige trafikale foranstaltninger. Landsbyfornyelsen iværksættes i den takt, der kan opnås tilsagn om støtte fra Socialministeriet. Landsbyfornyelsen kan desuden suppleres med egentlig bygningsfornyelse og/eller kondemnering af dårlige boliger. Læs mere om dårlige boliger og boligkommisionen
Landsbyfornyelse i Øster Assels og Øster Jølby
Morsø Kommune har fået tilsagn fra Socialministeriet til landsbyfornyelse i Øster Assels og Øster Jølby. Se mere under landsbyfornyelse.