Sundhedsplejen og COVID-19

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forbindelse med Coronavirus/COVID-19 er der i sundhedsplejen i Morsø Kommune truffet beslutning om at foretage nedenstående justeringer.
  • Sundhedsplejen aflyser Babycafé på ubestemt tid
  • Vi tilser børn op til 1 år. Besøgene er anderledes end vores normale procedure da vi efterlever særlige retningslinjer fra sundhedsstyrelsen.
    • Forud for besøget vil vi ringe jer op og sikre os at der ikke er tegn på sygdom af nogen art i huset. Er der det vil der være helt særlige forholdsregler som vi vil informere jer om. Vi vil i telefonen høre til om der er informationer I har brug for at give os inden vi tilser barnet.
    • I bedes lufte grundigt ud før og efter vores besøg i hjemmet
    • I som forældre bedes holde 2 m afstand til os og indrette puslerum i et stort lokale.
    • Vi henstiller til at der ikke er ældre søskende til stede.
    • Vi har øget fokus på hygiejne og forventer det samme fra jer.
    • Besøget vil være af så kort varighed som muligt.
    • Efter besøget vil vi hvis der er behov herfor ringe jer op så der er mulighed for en længere drøftelse af en evt. problematik. Dette aftales ved besøget.
  • Graviditetsbesøg vil som udgangspunkt foregå via telefon. Ud fra et fagligt skøn fra sundhedsplejersken vil det blive vurderet hvorvidt besøget af sundhedsfaglige eller socialfaglige grunde vurderes nødvendigt at aflægge fysisk.
  • Skolebørn og deres forældre er meget velkomne til fortsat at kontakte skolens sundhedsplejerske hvis de har behov herfor, ligeledes er forældre til børn i daginstitutioner.

 

 Kontakt din sundhedsplejerske

Du kan kontakte din sundhedsplejerske dagligt mellem 8-16 på hendes mobiltelefon. Hvis hun er optaget eller ikke kan besvare dit opkald, kan du indtale en besked og du vil blive kontaktet hurtigst muligt. Du kan også sende en sms eller en e-mail.

Hvis du er i tvivl om, hvem der er din sundhedsplejerske, kan du kontakte vores sekretær. Hun træffes dagligt i kommunens åbningstid på tlf. 99707183.

Du kan også finde sundhedsplejerskernes mobilnumre og e-mail adresse andet sted her på hjemmesiden.