Frivilligfest - Sammen er vi bedst 2019 (Udsolgt pr. 12. februar)

Vær med til frivilligfesten ”Sammen er vi bedst 2019” sammen med øens øvrige foreninger og ildsjæle. Frivilligfesten holdes fredag den 22. marts 2019 og er en hædring af foreningslivets mange frivillige og den store indsats, I alle udøver.

Alle I frivillige ildsjæle yder en kæmpe indsats til gavn for andre borgere på Mors – om det så er at skrive nyhedsbreve og bage kage, kridte banen op og vaske spillertrøjer eller passe bestyrelsesarbejdet. Morsø Kommune inviterer derfor jer til frivilligfesten 2019 - Sammen er vi bedst sammen med øens øvrige foreninger og ildsjæle.

Det er Morsø Kommune, der står bag frivilligfesten, og det er første gang, at begivenheden finder sted.

Konferencieren vil føre jer gennem en festaften med hædring af lokale sportsmestre, overrækkelse af priser og masser af underholdning. 

Der er 500 pladser med spisning i Arenaen. Billetter sælges efter først til mølle-princippet. OBS Alle billetter er solgt.

Frivilligfesten arrangeres af Morsø Kommune i samarbejde med Frivilligcenter Mors. 

Tid og sted

Fredag den 22. marts 2019 kl. 17.30-22.-30
Sparekassen Thy Arena | Mors, H.C. Ørsteds Vej 15, 7900 Nykøbing Mors

Program

Se programmet for Frivilligfesten - Sammen er vi bedst 2019

Billetter

Prisen er 150 kr. pr. person og inkluderer velkomstbobler, buffet ved Sallingsund Færgekro samt kaffe og kage. Drikkevarer købes separat.

Alle med tilhørsforhold til samme forening kommer så vidt muligt til at sidde ved samme bord - HUSK at skrive det under kommentar, når I bestiller

UDSOLGT - De sidste billetter blev solgt den 12. Februar.

Menu

Buffet med kalvefilet og krydderurtestegt svinekam uden svær.
Serveres med smørstegte kartofler / kartoffelkage – 3 salater – sauce Bearnaise og skysauce – bagte rodfrugter.

Chokolademousse-kage med hjemmelavet vaniljeparfait (is) og friske bær samt kaffe/te.

Maden leveres af Sallingsund Færgekro.

Drikkevarer købes separat.