Prisen Årets Forening

Morsø Kommune hædrer de mange frivillige i kommunen med prisen Årets Forening. Prisen er en anerkendelse af den store frivillighed i foreningerne, som skaber liv og sammenhold på Mors.

Alle borgere i kommunen kan indstille kandidater til Årets Forening 2020/2021.

Prisen uddeles til Frivilligfesten 2021, der løber af stablen den 26. november i Sparekassen Thy Arena | Mors. Se mere om frivilligfesten via dette link.

Årets Forening 2020-2021

Det frivillige foreningsarbejde spænder vidt i Morsø Kommune så hvilken forening skal modtage prisen som Årets Forening? 

Prisen er en hædring af en forening, der har gjort en ekstraordinær indsats inden for frivilligområdet på Mors i 2020 og 2021.

I foreninger er det aktiviteter og fællesskabet, der skaber resultater for gruppen såvel som for den enkelte. Under Corona har mange foreninger nytænkt aktiviteterne og har på den måde skabt grobund for fællesskaber, hvor man har kunnet være sammen – selv om det var ”på afstand”. 

Hvis du kender en forening, som gør det rigtigt godt, så indstil den til prisen årets forening.

Alle borgere i kommunen kan indstille kandidater til Årets Forening 2020/2021. Det er muligt at indstille tidligere års kandidater til prisen.

Komitéen består af: borgmester Hans Ejner Bertelsen, Tore Müller (Børne- og Kulturudvalget), Meiner Nørgaard (Udvalget for Teknik og Miljø), Ellen Philipsen Dahl (Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget) og Henning Sørensen (Det Sociale Udvalg).

Prisen er på 5.000 kr.

Indstilling og frist

Indstilling til Årets Forening sker via nedenstående skema og sendes til fritid@morsoe.dk

Skemaet skal være kommunen i hænde senest den 15. oktober 2021.
Hvis du har spørgsmål til prisen Årets Forening, kan Susanne Jørgensen kontaktes på 9970 7037 eller sj@morsoe.dk

Tidligere modtagere

2019 Pinen og Plagen