Erhvervsuddannelse - åbent hus

En lang række virksomheder i hele Nordjylland holder åbent hus d. 4. november 2017 - for unge i de ældste klasser - og deres forældre.

Erhvervsuddannelser

Overvejer du en erhvervsuddannelse som eksempelvis tømrer, mekaniker, industrioperatør, landbrugsmedhjælper eller måske social og sundhedsassistent?

Se mere om de lokale virksomheder på Mors som åbner dørene - og tilmeld dig via den grønne boks. Her kan du også søge på alle de virksomheder i hele Nordjylland, som byder velkommen den 4. november.

På Mors er der åbent hus hos

 

Om
Hos Kristian Odgaard ApS forhandler vi nye Ford-biler og salg af brugte biler i alle prisklasser. Vi beskæftiger pt. 19 dygtige medarbejdere fordelt på salgsafdeling, pladeværksted, autolakering, mekaniske værksted, lager- og reservedelsafdeling, klargøring og administration.

Jobtyper:

  • Mekaniker
  • Værkfører
  • Sælger
  • Administrativ medarbejder
  • Regnskabsmedarbejder
  • Autolakerer

Du kan besøge os kl.:

  • 09.00
  • 11.00

Sted:
Ford Nykøbing Mors
Kristian Odgaard Aps
Vesterbro 12
7900 Nykøbing Mors

Tilmelding:
Sker via den grønne tilmeldingsboks eller klik her

Om:
Morsø Tømrer- og Snedkerforretning A/S har erfaring siden 1974 og er et traditionelt tømrer- og snedkerfirma med kompetencer indenfor nybygninger, tilbygninger, renovering og værkstedsarbejder. Vi løser arbejdsopgaver i hele landet, og vores kunder er både offentlige instanser, erhvervsvirksomheder og private. Vi gør en dyd ud af altid at levere kvalitet og imødekomme kundens behov og ønsker.

Energioptimering og bedre indeklima ved både nybyggerier og renoveringer er et af vores største fokusområder, mens samarbejde og kommunikation med kunder og med øvrige håndværkere er en af vore spidskompetencer. Vi tilbyder også at stå for kontakt til myndigheder og at styre og koordinere byggeprocessen. Det kan vi gøre, uanset om kunden vil bruge lokale håndværkere, eller en af vores samarbejdspartnere.

Jobtyper:

  • Tømrer/Snedker
  • Konstruktør
  • Kontor/Økonomi

Du kan besøge os kl.:

  • 09.00
  • 11.00

Sted:
Morsø Tømre- og Snedkerforretning A/S
Rolstrupbakken 6
7900 Nykøbing Mors

Tilmelding: 
Sker via den grønne tilmeldingsboks eller klik her

Om:
Mit navn er Niels Holger Nordendahl, og jeg ejer gården Nordendahl. Jeg er 5. generation på gården. Sammen med min kone Mette, der er skolelære på Hem Skole og vores 4 børn, driver jeg en mælkeproduktion på 300 årskøer med tilhørende markbrug på 225 ha., hvor vi dyrker græs, majs og lidt korn.

Vi har 4 mand ansat, 2 elever og 2 fastansatte + 2 skoledrenge. Vores mælk produceres uden genmodificeret tilskudsfoder og sælges for det meste til det tyske marked. Vi leverer til Arla. Jeg har altid følt et ansvar som selvstændig i at uddanne og skabe interesse for erhvervet, derfor har vi altid elever ansat. Du kan finde gården på Facebook under navnet Nordendahl.

Jobtyper:

  • Landbrugsmedhjælper
  • Landbrugselev

Du kan besøge os kl.:

  • 11.00
  • 13.00

Sted:
Landmand Niels Holger
Ulleruphusevej 21, Alsted
7900 Nykøbing Mors

Tilmelding: 
Sker via den grønne tilmeldingsboks eller klik her

Om:
Vilsund Blue A/S i Nykøbing Mors forarbejder blåmuslinger, hjertemuslinger og østers. Virksomheden har ca. 75 ansatte fordelt på 3 afdelinger i Morsø Kommune. Ud over produktionen er der en smede- og elafdeling, laboratorie, salgsafdeling og et bogholderi. Vilsund Blue uddanner fiskeindustrioperatører for at sikre kompetente medarbejdere til fremtidens udfordringer.

Uddannelsen veksler mellem virksomhedspraktik og skoleperioder. Virksomheden ønsker at få unge under 25 år til at se potentialer i at uddanne sig i fiskeindustribranchen. Du kan også få mere info om Vilsund Blue på YouTube

Jobtyper:
Fiskeindustrioperatør

Du kan besøge os kl.:

  • 09.00

Sted:
Vilsund Blue
Øroddevej 100
7900 Nykøbing Mors

Tilmelding: 
Sker via den grønne tilmeldingsboks eller klik her

Om:
Drømmer du om at arbejde med mennesker?
Social- og sundhedsassistentens hovedopgave er grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver på plejehjem, i hjemmeplejen eller socialpsykiatrien. Social- og sundhedsassistenten arbejder hver dag med tidlig opsporing af sygdom, akut opstået sygdom/forværring af sygdom og med træningsopgaver, som er med til at gøre de ældre borgere mere selvstændige og selvhjulpne, så det både fremmer deres helbred og livskvalitet.

Opgaverne kan fx være udførelse af delegeret behandling, kliniske sygeplejeopgaver, medicingivning, samtaler, koordinering af borgerforløb, genoptræning, hverdagsrehabilitering og anden aktivitet med beboere og personlig pleje.

Vil du vide mere kan du kontakte uddannelseskoordinator Camilla Maria Tilsted på tlf. 51342616 eller mail cmt@morsoe.dk

Jobtyper:
Social- og sundhedsassistent

Du kan besøge os kl.:

  • 09.00
  • 11.00
  • 13.00

Sted:
Centerbygningen Støberigården
Støberivej 7
7900 Nykøbing mors

Tilmelding: 
Sker via den grønne tilmeldingsboks eller klik her