Træning på Sundhedscenteret og i eget hjem

Genoptræning og vedligeholdelsestræning dækker over en bred indsats. Målet er også at støtte dig i at bevare ansvaret for dit eget liv og din egen sundhed.

Hvis du i forbindelse med sygdom, sygehusophold eller af andre årsager har  behov for genoptræning/træning er der flere forskellige muligheder.

Målet med indsatsen er, at du bedst muligt bliver i stand til at være aktiv og deltage i de aktiviteter, der giver dig en god livskvalitet.

Er du i tvivl om du er berettiget til træning/genoptræning så kontakt Sundhedscenter Limfjorden.

Læs mere her:

Har du været indlagt og har fået funktionsnedsættelse, kan du være berettiget til genoptræning.

Det er sygehusets læger, der vurderer, om du har behov for genoptræning. Sygehuset skriver en individuel genoptræningsplan til dig, som sendes til kommunen og din egen læge.

Herefter kontakter vi dig med et konkret tilbud om genoptræning.

Genoptræningsplanerne visiteres løbende.

Indenfor 5 hverdage fra modtagelsen af genoptræningsplanen får du et brev omkring modtagelse af genoptræningsplan samt en tid til første samtale/undersøgelse.
Her aftales hvad genoptræningen skal rette sig imod og hvilket mål, der skal stiles efter. Tilbuddet om træning foregår ud fra Morsø Kommunes ydelseskataloget med udgangspunkt i dit individuelle behov.

Genoptræningen er gratis og varetages af kommunens egne fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Almen genoptræning sker efter Sundhedslovens § 140.

Har du været indlagt og har fået funktionsnedsættelse, kan du være berettiget til genoptræning.

Vurderer sygehusets læge, at genoptræningen skal være i tæt tværfaglig samarbejde med speciallæge eller det er nødvendigt for din sikkerhed foregår træningen på sygehuset.

Det kaldes specialiseret genoptræningen.

Hvis du skal gå til specialiseret genoptræning, vil du få en kopi af genoptræningsplanen med fra sygehuset efter besøg på skadestue, ambulatorium eller ved udskrivelse fra et sengeafsnit.

Genoptræningsplanen sendes  til Morsø Kommune og din egen læge og til det sygehus hvor træningen skal foregå.

Du vil blive indkaldt til undersøgelse/vurdering af sygehuset.

Genoptræningen er gratis og varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter på sygehuset.

Har du været syg og er blevet svækket, uden at have være indlagt har du mulighed for at få genoptræning.

Genoptræningen har det formål, at du skal opnå den samme funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne – såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt som socialt.

Genoptræningen er gratis og foretages af kommunalt ansat fysioterapeut og foregår i dit hjem eller på Morsø afklaringscenter, hvis det er der du er.

Hvis du har et ønske om et genoptræningstilbud, skal du henvende dig på Sundhedscenter Limfjorden, som vurderer hvilken træning du kan tilbydes.

Genoptræning bevilges i henhold til Servicelovens § 86, stk. 1. 

Har du, på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, behov for træning til vedligeholdelse af færdigheder. Vedligeholdende træning gives 1-3 gange som oftest i forlængelse af et genoptræningsforløb. Formålet er at hjælpe dig med at fastholde det funktionsniveau, der er opnået ved genoptræningen.

Hvis du har spørgsmål omkring vedligeholdelsestræning er du velkommen til at kontakte Sundhedscenter Limfjorden, Strandparken 48, 2. og 3. sal, 7900 Nykøbing M. Tlf. 9970 6900

Træningen tilbydes ud fra en faglig vurdering af din samlede situation.

Balancetræning for +65 årige

Kan du mærke, at din balance er blevet dårligere og at dine ben giver "lidt efter" under dig?

Så kan balancetræning på hold være noget for dig.

Vi tilbyder et gratis kursus, hvor målet er at vedligeholde og i videst muligt omfang genvinde tabt balanceevne.

Vi har skiftevis hold 3 forskellige steder, Sundhedscenter Limfjorden, Hvidbjerg Plejecenter & Morsø Afklaringscenter.

Kurset forløber sig over 10 uger - 1 gang ugentligt.

Dette tilbud er til dig, der er bosat i Morsø Kommune og selv kan gå enten med eller uden stok/rollator.

Du skal selv sørge for transport.

 

Bækkenbundstræning for +65 årige

Ønsker du at forebygge eller har du problemer med at holde tæt? Det kan skyldes, at dine muskler i bækkenbunden er svage.

Ofte kan du afhjælpe problemet med bækkenbundstræning.

Vi tilbyder et lukket holdforløb(kønsopdelt) - med mulighed for individuel vejledning.
Gennem undervisning og vejledning er formålet at skabe forståelse for egen situation og bedre kontrol over bækkenbunden.

Kurset er gratis og henvender sig til dig, der er bosat i Morsø Kommune.

Du skal ikke visiteres til dette tilbud, men kan blot selv henvende dig.

Du skal selv sørge for transport.

 

 

 

Er du diagnosticeret med knogleskørhed og vil du gerne vide mere om, hvordan du forholder dig til knogleskørhed (osteoporose)?

- så tilmeld dig vores holdforløb "Knoglestærk hele livet"

Her får du både undervisning og træning, der tager udgangspunkt i, hvordan du kan bevare en aktiv dagligdag og forebygge brud og/eller sammenfald.

Kurset er gratis og forløber sig over 8 mødegange - 1 gang ugentligt.

Et tilbud til dig, der er bosat i Morsø Kommune.

Henvisning skal ske fra egen læge eller sygehuset.

Du skal selv sørge for transport.

Du kan læse mere om kurset her