Efter 1974 gik havnen i forfald, men for ca. 10 år siden blev genopretning af havnen igangsat med kommunale midler, således at der nu er plads til 15 lystbåde.
Området omkring havnen er meget naturskønt med Agerø fuglereservat liggende 1,5 sømil vest for havnen. I 2011 blev den nærliggende Thissingvig sø indviet af Skov- og Naturstyrelsen. Thissingvig sø er Mors’ største vådområde/sø med sine 74 hektar og ligger 300 meter øst for havnen.
Et shelter med grill- og bålplads samt teltplads for overnatning ligger 30 meter fra havnen.