Kørsel

Nedenfor kan du læse mere om handicapkørsel, kørsel til læge, speciallæge, sygehus, høreklinik eller synsinstitut.

Kørselsmuligheder

Flexhandicap er et tilbud om kollektiv trafik til dig med et fysisk handicap, hvor du bliver transporteret med taxa eller handicapvenlige liftbusser fra din gadedør til adresser i hele Region Nordjylland og Region Midtjylland. Flexhandicap omfatter kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg, indkøb, kulturelle arrangementer, lægebesøg mv. og kan benyttes alle ugens dage, hele døgnet.

Det er din bopælskommune, som skal visitere (godkende) dig til Flexhandicap.  

Du skal opfylde følgende kriterier:

  • Være svært bevægelseshæmmet ( også med støtte af ganghjælpemiddel)
  • Være bevilliget et ganghjælpemiddel af kommunen. 
  • Være fyldt 18 år 
  • Skal som hovedreglen have et varigt handicap ( længere end 12 måneder)
  • Skal visiteres af bopælskommunen.

Ansøgning om optagelse i Flexhandicap 

Kvalitetsstandard for Flexhandicap

Læs mere om Flexhandicap på NT's hjemmeside.

Høreklinikken er en del af Thisted Sygehus. Borgere, der har brug for kørsel til Høreklinikken skal henvende sig til kørselskontoret v/ Sygehus Thy-Mors på
tlf.:72 13 76 10.

Kontoret er åbent i tidsrummet:

Mandag - fredag kl. 8.30 - 13.00.

Bestilling skal ske senest kl. 13 dagen før og tidligst 14 dage før kørsel.

Hvis du skal på sygehuset og har brug for kørsel, så skal du henvende dig til kørselskontoret på tlf. 97 64 80 30

Åbningstid er alle hverdage fra kl. 08.00-12.00 – bestilling af kørsel til sygehuse, kan foretages tidligst 14 dage før.

Hvis du skal til Institut for Syn og Teknologi er hovedreglen, at du kan få refunderet prisen for billigste offentlige transportmiddel.

Hvis der er tale om en bruger med særlige befordringsbehov, skal der rettes henvendelse sig til Synsinstituttet.

Instituttet retter derefter henvendelse til Hjælpemiddelhuset Morsø på tlf. 99707212/99707265 med henblik på at arrangere taxakørsel.
Kommunen meddeler borgeren afgørelsen inkl. evt. klagevejledning vedr. befordring med kopi til instituttet.

Hvis du er pensionist, har du mulighed for at søge om fribefordring, hvis du på grund af din fysiske eller psykiske tilstand er afskåret fra at benytte offentlige transportmidler.

Hvilken læge/speciallæge kan der køres til:

  • Læge
  • Øjenlæge 
  • Ørelæge
  • Hudlæge
  • Psykolog

 Betingelser for kørsel:

  • Du kan ikke få befordring til fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger og fodterapeuter m.v.
  • Du kan kun bevilges befordring til egen læge eller nærmeste speciallæge.
  • Hvis du har egen bil eller kan benytte offentlige transportmidler, kan du ikke bevilges fribefordring.
  • Du kan ikke få bevilget fribefordring, hvis transport med taxa alene er nødvendig på grund af manglende adgang til offentlige transportmidler.

Du skal udfylde et ansøgningsskema, som kan fås ved henvendelse til Morsø Kommunes Borgerservice, eller ved at klikke her.

Ansøgningen skal afleveres eller sendes til kommunen.

Vi vil herefter vurdere dit kørselsbehov, og du får skriftlig besked indenfor ca. 3 uger.

Du kan læse mere om fribefordring i Morsø Kommunes pjece om fribefordring her

 

Alle borgere har i visse tilfælde ret til befordringsgodtgørelse jfr. sundhedslovens §§170-174, svarende til billigste offentlige transport til nærmeste speciallæge.

Folke- og førtidspensionister har ret til godtgørelse til nærmeste speciallæge hvis:

• du er medlem af sygesikringsgruppe 1 og
• du har en udgift tur/retur på over 25 kr. og
• behandlingen har fundet sted på regionens regning.

Ikke pensionister har ret til godtgørelse hvis:

• du er medlem af sygesikringsgruppe 1 og
• du har en udgift tur/retur på over 60 kr. og
• afstand til den nærmeste speciallæge er min. 50 km fra bopælen og
• behandlingen har fundet sted på regionens regning.

 

Nærmeste speciallæge defineres ud fra den speciallæge, som kan udføre den pågældende behandling. Vælger du en speciallæge, som ikke er den nærmeste, kan du kun få udbetalt godtgørelse, som svarer til udgiften til nærmeste speciallæge. Er afstanden til nærmeste speciallæge for ikke pensionister under 50 km udbetales ingen godtgørelse.

Godtgørelsen beregnes altid ud fra billigste offentlige transportmiddel. Dette vil sige billigste billetpris for det antal zoner som rejsen til nærmeste speciallæge udgør.

Ønsker du at ansøge om befordringsgodtgørelse skal der indsendes/medbringes dokumentation fra speciallægen med påtegning om fremmøde.

Der er følgende muligheder for at anmode om godtgørelsen:

• Scanne ansøgningen og sende pr. mail til borgerservice@morsoe.dk
• Sende med post til Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900  Nykøbing Mors
• Indlevere til Borgerservice.

Såfremt betingelser og dokumentation er i orden, bliver beløbet indsat på din Nem konto hurtigst muligt uden yderligere information.