Del af Næssundvej lukkes fra fredag aften til mandag morgen

I forbindelse med renovering af Højbro lukkes Næssundvej mellem Vesterbro og Kærvej fra på fredag kl. 18 til mandag morgen kl. 06.00.

Bilister bedes være opmærksomme på, at det ikke er muligt at køre ad den del af Næssundvej mellem Vesterbro og Kærvej fra kl. 18 på fredag den 16. marts og frem til kl. 06.00 mandag morgen  den 19. marts. Det skyldes Morsø Kommunes arbejde med at renovere Højbro, og der vil bliver skiltet til alternative ruter. Vejen vil blive åbnet igen så snart opgaverne er udført, og det kan muligvis blive før nævnte tidspunkt.

I forbindelse med den tiltrængte renovering af Højbro, vil den nævnte del Næssundvej også blive lukket sidste weekend i maj og første weekend i juni samt en delspærring af vejen to uger midt i juni. Arbejdet med Højbro forventes at være afsluttet i løbet af juli.