Magasin giver fem bud på at udvikle Mors (Nyt: læs det her)

København Universitet sendte i februar en gruppe landskabsarkitekt-studerende til Mors. Nu giver de deres bud på muligheder for at udvikle landskaberne på øen i et gratis magasin, som interesserede kan få fingrene i flere steder.

18 studerende fra syv lande har fået øjnene op for mulighederne på Mors. Som en del af deres studier i landskabsarkitektur fra Københavns Universitet fik de til opgave at udvikle landskabet på Mors. Deres fem interessante forslag kan nu læses i magasinet: Landskabsfremtider på Mors (Mors Landscape Futures). Et magasin hvor teksten både står på dansk og engelsk.

Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Morsø Kommuner får præsenteret øens potentialer på en flot måde. De fem projekter bærer titlerne: Ejerslev Moler Gateway, Moler Udstillingspark, Husk Øster Assels!, Forbindende Vådområder og Limfjordsparken.

Find magasinet

Indtil videre kan interesserede finde det gratis magasin følgende steder: Fossil- og Molermuseet, Morsø Folkebibliotek, Kaffehjørnet i Nykøbing, Dueholm Kloster og Turistkontoret. Man må gerne tage magasinet med hjem, og det vil være tilgængeligt i de kommende måneder, så længe lager haves.

NYT: se elektronisk udgave her

Et godt samarbejde

I februar tilbragte de studerende en lille uges tid på Mors med at opleve øens aktiviteter, potentialer og udfordringer, og i de følgende måneder har de arbejdet med at udtænke projekterne, som vi alle nu kan lade os inspirere af. I magasinet kan man opleve, hvad der sker, når der kommer nye øjne på Mors. Det er endnu uvist, om de studerendes visionære tanker skal munde ud i konkrete projekter hos kommunen. Uanset hvad så har Mors fået en plads i de studerendes bevidsthed, og Morsø Kommune er meget tilfreds med samarbejdet og de input, som er kommet ud af de studerendes arbejde. 

Faktaboks

Magasinet med fem bud på strategisk landskabsudvikling på Mors indledes med følgende ord: ”Hvad hvis vi skabte en økologisk og rekreativ vandpark i Limfjorden ved Mors? Hvad hvis vådområderne på Sydmors blev genskabt som et rekreativt landskab, der forbinder de lokale landsbyer?  Hvad hvis nedrivning gav plads til en ny form for landsbyfælled? Og hvordan kan landskabsarkitektur formidle og støtte udviklingen af molerlandskaberne?”