Hædring af sportsmestre 2019

Traditionen tro ønsker Kommunalbestyrelsen at vise sin påskønnelse til de idrætsudøvere, der har hjembragt anerkendte mesterskabstitler i 2019 til kommunen.

Alle borgere på Mors kan indstille det forgangne års sportsmestre til hædring og diplomoverrækkelsen, hvis de har hjembragt en anerkendt mesterskabstitel:

  • jysk mester
  • dansk mester
  • nordisk mesterskab (guld, sølv, bronze)
  • europæisk mesterskab (guld, sølv, bronze)
  • verdens mesterskab (guld, sølv, bronze)

Der kan indstilles personer eller hold, der er tilknyttet en klub eller forening på Mors. Desuden kan personer, der er bosat på Mors og medlem af en klub eller forening uden for Mors, på samme vis indstilles.

Der vil være hædring af sportsmestre 2019 til frivilligfesten 2020 - Sammen er vi bedst fredag den 20. marts 2020. 

Indstillingsskemaet kan hentes her:

Indstillingsskemaet skal udfyldes og sendes til fritid@morsoe.dk eller til:

Morsø Kommune, Kultur, Fritid og Turisme
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors

Indstillingsskemaet skal være modtaget senest onsdag den 15. januar.

Send gerne billeder og video med, som er taget til mesterskabet. Det vil blive brugt til frivilligfesten i marts.