Baby Café for familier med børn i alderen 0-1 år

Baby Café for familier med børn i alderen 0-1 år flyttes fra Sundhedscenter Limfjorden til Morsø Folkebibliotek, Børnebiblioteket.

Babycafé afholdes den 1. torsdag i hver måned (med undtagelse af  juli og august) fra kl. 10.00 – 12.00, og fra den 06.02.20 foregår det på Morsø Folkebibliotek i Børnebiblioteket. Tilbuddet er til familier med børn i alderen 0-1 år. Du er velkommen til at komme med dit barn, og du behøver ikke tilmelde dig forinden. Der vil være en sundhedsplejerske til stede, og der kan være forskellige sundhedspædagogiske emner.