Skolerne åbner for 6. - 10. klasse fra mandag d. 18. maj

Fra på mandag d. 18. maj er vi klar til at tage imod de store elever i folkeskolen. Skolerne har allerede planlagt genåbningen, så vi glæder os til at kunne byde alle elever fra 6. – 10. klassetrin velkommen tilbage mandag morgen.

Der vil være et fysisk undervisningstilbud på 4-5 lektioner til alle elever hver dag. 

Seneste fredag d. 15. maj vil hver enkelt familie modtage information fra skolen om, hvordan skoletilbuddet er sammensat på den skole, man går på.

Genåbningens fase 2 byder også på ændringer for dagtilbuddene og de yngste elever i skolen. Skolerne og dagtilbuddene arbejder med sammensætning af skoledage og dagtilbud, som kommer nærmere det, vi kendte før Corona-tiden.

Alle familier får besked om, hvad det betyder for hvert enkelt barn gradvist fra mandag den 18. maj.

Det skal altid være trygt og sikkert at komme i skole eller dagtilbud. Det pædagogiske personale på skolerne og i dagtilbuddene har alle gennemgået et hygiejnekursus, så de er opdaterede og forberedte på de hensyn, der skal tages i forhold til smittespredning.

En anden meget vigtig indsats i den forbindelse er rengøring. Vi har sørget for, at der er det nødvendige og dygtige personale til rådighed, som situationen kræver.

Og sidst men ikke mindst - der også styr på transporten til og fra skole.