Feggesundfærgen er ladet med gratis billetter i juli

Det er gratis at tage færgen på Feggesund for gående, cyklende og biler med handicapparkeringskort fra den 1. juli til og med den 31. juli 2021. Det sker som led i regeringens sommerpakke.

Mors og Thy er også skønne områder at opleve til fods eller fra en cykel i ferien. I juli måned bliver turen ekstra skøn, hvis man vil krydse Feggesund med færgen. For nogle vil rejsen nemlig være gratis.

Det er regeringens sommerpakke, der giver mulighed for at tilbyde gratis rejser for gående, cyklende og biler med handikapparkeringskort.
Feggesund Færgen vil benytte denne mulighed fra 1. juli til 31. juli

Med den nye moderne Feggesundfærge har de rejsende rig mulighed for at kombinere en unik færge-historie med store oplevelser på Mors med for eksempel Hanklit, som er Unesco Verdensnaturarvskandidat og Danmarks første nationalpark i Thy. På vejen over sundet er det også muligheder for at se sæler.

Færgen sejler hver 20. minut. Første afgang fra Mors er klokken 06.10 på hverdage og 8.10 i weekender og sidste tur kl. 20.15 fra Thy. Personalet glæder sig til at ønske de mange rejsende velkommen om bord. 

Se mere om Feggesundfærgen, sejltider og generelle priser her