Hjælp pårørende med at få MitID via din telefon og MitID app

Kender du en, som endnu ikke har fået MitID, og som ikke selv har en telefon, der kan scanne pas?

Så kan du nu hjælpe – og din pårørende kan spare turen i borgerservice. Du skal bare bruge din egen telefon og MitID app.

For at du kan hjælpe med at oprette MitID via din telefon, skal din pårørende have et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Bagefter kan den du hjælper selv aktivere MitID appen på sin egen telefon. Og ingen personlige oplysninger bliver gemt eller lagret på den telefon, man har lånt.

Læs mere og se vores guide her: www.MitID.dk/fa-mitid-med-app