Isolationsbolig - hvis du ikke selv har mulighed for at isolere dig?

Er du testet positiv smittet med coronavirus, og har du ikke mulighed for at isolere dig i dit eget hjem, har kommunen en isolationsbolig, du kan blive tilbudt.

Det er Morsø Kommune, som sammen med dig vurderer, om du kan få tildelt et isolationsophold uden for hjemmet.

Tilbuddet er til borgere over 18 år, som bor i kommunen eller er på midlertidigt ophold (fx turister).

Børn og unge under 18 år, som er smittet med coronavirus, kan kun visiteres til en bolig sammen med en voksen fra samme husstand.

Du kan være i målgruppen for et isolationsophold udenfor hjemmet, hvis du:

  • Bor sammen med mange mennesker i en bolig, hvor du ikke har nogen mulighed for at have dit eget værelse og derfor ikke kan holde tilstrækkelig afstand til de andre i din husstand (2 meter).
  • Bor sammen med en eller flere personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med coronavirus, og som du ikke kan holde sikker afstand til.
  • Bor sammen med voksne mennesker, som har svært ved at forstå og dermed følge anbefalingerne om, at du skal være isoleret, fx på grund af demens eller andre kognitive funktionsnedsættelser.

Isolationsopholdet foregår i Morsø Kommune

Du må ikke forlade stedet, mens du er isolation og du må heller ikke modtage besøg udefra. Der er mulighed for at købe mad. Det koster 150 kr. pr døgn for tre måltider. Du kan også få nogen til at komme med din mad. Det skal dog ske efter aftale, og maden skal stilles uden for din dør.

Bemærk: Du skal være testet positiv for coronavirus for at benytte denne mulighed, og du skal først kontakte kommunen, når du har svar på din test.

Du skal selv kontakte kommunen ved at ringe på tlf. 

  • Hverdage mellem 08.00 – 15.00 på telefonnummer 9970 7206 ellee 9970 7075
  • Hverdage mellem 15.00 - 08.00 og weekender på telefonnummer 9970 7075

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde sig, hvis du er testet positiv for corona i Retningslinjer for isolation ved påvist COVID-19.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du pjecerne oversat til arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, polsk, somali, tigrinya og urdu.

Isolation i egen bolig

Har du mulighed for at isolere dig selv i egen bolig - kan du få hjælp til tøjvask, mad mm

Se mere om isolation i egen bolig her