2 pædagogiske ledere til Dueholmskolen

Vi søger to dygtige pædagogiske ledere
- der sammen med os vil være med til at styrke og udvikle Dueholmskolen
og gøre en god skole endnu bedre.

Claus går på pension, og Lisbeth skal være idrætskonsulent. Derfor søger vi to
dygtige og ambitiøse pædagogiske ledere, der sammen med skolens øvrige
ledelsesteam skal stå i spidsen for at styrke de nuværende pædagogiske indsatser,
og videreudvikle og måske endda forandre den fremtidige pædagogiske praksis og
organisering på Dueholmskolen i tæt samarbejde med skolens dygtige og engagerede
lærere og pædagoger.

Vi søger to pædagogiske ledere, der kan, vil og tør gå og stå forrest, og som begge
har stærke personlige og menneskelige kompetencer - og ikke mindst brænder for at
gøre en god skole endnu bedre.

Vi forventer af vores nye pædagogiske ledere, at I er
• Professionelle i mødet med kolleger, elever, forældre m.fl.
• Modige og grundlæggende nysgerrige i jeres tilgang
• Inspirerende og smittende - og gerne med et glimt i øjet
• Ser forskelligheder og mangfoldighed som en styrke
• Kommunikative, empatiske, tillidsvækkende og relationelt stærke
• Uformelle i dagligdagen - og formelle, når det efterspørges
• Pædagogisk velfunderede, og at I ofte bobler af gode ideer
• Målrettede, handlekraftige og får tingene gjort færdige
• Dygtige til at bevare overblikket - og til at sige “pyt”

I vil blive en del af et stærkt ledelsesteam, der pr. 1. august vil bestå af en skoleleder,
tre pædagogiske ledere, en administrativ leder og en koordinator med ledelsesfunktioner.

I bliver ledere på en fantastisk, spændende og kompleks skole, hvor mulighederne er
mange. Dueholmskolen har 865 elever fordelt fra 4.- til og med 9. klasse, og 10’eren.
Der er 105 ansatte på skolen, hvoraf de godt 93 er pædagogiske ansatte.

Ud over gode kolleger, tilbyder vi er en yderst veldreven skole med orden i
økonomien, og med moderne og velholdte rammer for at videreudvikle
Dueholmskolen pædagogisk i nye retninger. Samtidig er vi en skole med en stærk
selvforståelse og fortælling i lokalområdet, som bl.a. understøttes i én af vores
værdier: “Vi på Dueholmskolen”.

Begge stillinger er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2019.

Løn efter forhåndsaftale mellem Morsø Kommune og den lokale afdeling af
Skolelederforeningen.

Der er ansøgningsfrist mandag den 6. maj kl. 12.00. Du skal sende din
ansøgning med relevante bilag elektronisk via www.morsoe.dk


Første samtalerunde afholdes i uge 20. Ansøgere, der går videre til anden runde i
uge 22, skal være indstillet på at gennemføre en personadfærdsanalyse med
tilbagemelding mellem de to samtaler.

For yderligere spørgsmål og et eventuelt besøg på skolen, er I velkommen til at
kontakte skoleleder Lars Zedlitz Alberg, telefon 2484 0751 eller til pædagogisk
leder Nina Nyby Kristensen, telefon 5162 4695.
Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere. 
Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.
Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.