Ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent til afdeling for senhjerneskade

Plejecentret Støberigårdens afdeling for senhjerneskade søger hurtigst muligt fortrinsvis ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent med erfaring inden for området. 

Stillingen er på 32 timer fortrinsvis dagvagter, med arbejde hver 2. weekend.

Kom med på holdet
Har du lyst til nye udfordringer, arbejde neuropædagogisk i et tværfagligt team og med mennesker der er hjerneskadet og har svære fysiske handicaps? Så er et arbejde på Støberigården måske noget for dig.

Støberigården er et længerevarende botilbud, hvor der ydes neuro- /socialpædagogisk støtte samt specialpleje til bevarelse og udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor, grundet hjerneskade, eller progredierende lidelse og som følge heraf, betydelig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne.

Om os:
Personalegruppen er en tværfaglig gruppe med mange faglige og personlige kompetencer. Vi er professionelle og tager vores arbejde seriøs.
Vi sætter pris på humor og godt humør i hverdagen. Vi har fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, samt en god og nærværende ledelse.
Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, der gerne gør en ekstra indsats for beboerne og hinanden.

I vores pleje og samvær med beboerne, har vi en respektfuld og ligeværdig kommunikation med fokus på beboernes livskvalitet og indflydelse på eget liv.
Dit arbejde vil bestå i, selvstændigt at vurdere beboerens behov samt tilrettelægge, udføre og evaluere sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver. Du skal som en del af dit job være kontaktperson og have en koordinerende rolle hos beboeren. Du skal deltage i pleje og omsorgsopgaverne samt udførelsen af diverse handleplaner på rehabiliteringsdelen.

Vi afholder beboerdrøftelser/-konferencer, arbejder med neuropædagogiske udredninger og socialpædagogiske handleplaner. Vi tilbyder neuropædagogisk kursus, hvis du ikke har det.
Vi har på Støberigården et tæt samarbejde med de pårørende.

Vi kan tilbyde dig:
  • Gode kollegaer med høj faglighed, åbenhed, humor samt et godt sammenhold
  • Introduktion til dit arbejde af dine kollegaer
  • Uddannelse, 4 ugers neuropædagogik
  • Udviklingsorienteret arbejdsmiljø med daglig faglig sparring
  • Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse
  • Weekendvagt hver 2.5 over 6 uger
  • Den gode arbejdsplads, hvor medarbejderne medinddrages og de individuelle kompetencer og ressourcer udnyttes
  • Arbejde i en dynamisk organisation, der har gang i en lang række af spændende og udviklende projekter
For yderligere oplysninger kontakt Anna Poulsen på tlf. 99 70 63 01 eller gruppekoordinator Kamilla Frandsen på tlf. 23 61 59 02 (bedst tirsdage mellem kl. 10.00-15.00)

Sidste ansøgningsfrist 3. januar 2022.
Samtaler forventes afholdt uge 2
 
Vi glæder os til at høre fra dig.