Medarbejder søges til belægningsteamet ved Teknisk Drift

Teknisk Drift Morsø kommune søger brolægger, anlægsstuktør eller specialarbejder med dokumenterbar erfaring inden for brolægning, flise og belægningsarbejde til belægningsteamet.Drift
Du skal have bred erfaring inden for brolægning, flise og belægningsarbejde, vi laver alt fra mindre reparations-opgaver til helt nye fortove og større brolagte arealer – det vil være fint hvis du ikke er bange for at hjælpe til andre steder, hvis der er brug for det, da stillingen også omfatte andre opgaver indenfor drift af veje.

Vi forventer, at du:
  • Kan tage ansvar og har blik for kvalitet og detalje
  • Har bred erfaring også gerne inden for andre områder
  • Er god til at prioritere og strukturere din arbejdsuge
  • Er effektiv, initiativrig og god til at skabe og bevare overblik
  • Som minimum har kørekort til bil (kategori B) – og gerne trailerkort/stort kørekort
  • Vil deltage i vintertjenesten
Endvidere skal du naturligvis have gode samarbejdsevner, være fleksibel, service-minded, fuld af godt humør og kunne fokusere på muligheder og løsninger.

Vi tilbyder dig:
  • At blive en del af et velfungerende team og afdeling
  • Alsidigt arbejde
  • Moderne og effektive hjælpemidler
  • En arbejdsplads med åbne, hjælpsomme og stabile kollegaer
  • Faglig udvikling med efteruddannelse
  • Gode ansættelsesvilkår i en 37 timeres fast ansættelse
Teknisk drift

Består af 6 områder:
Vej med blandt andet Belægningsteamet, Skov og Park, Genbrug, Havnene, Feggesundfærgen og Kommunale ejendomme med sammenlagt 88 mand.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Centerchef Niels Pedersen 2331 3533 eller Steffen Skou Pedersen Teknisk Drift 2942 2026.

Tiltrædelse efter aftale senest 1. april 2019 og løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn. Mødestedet er Materielgården, Nørrebro 196, 7900 Nykøbing Mors.

Samtaler forventes afholdt i uge 10.
_________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.