Økonomistyring er spændende – Vi har stillingen, har du viden?

Økonomi & Stab ved Morsø Kommune søger en økonomikonsulent/controller til en fast stilling snarest muligt.

Vi er en central økonomifunktion, der varetager de centrale økonomifunktioner ved Morsø Kommune.
Vi sidder dør om dør og samarbejder på alle fronter. Du vil blive tilknyttet Team Budget, hvor vi er 6 medarbejdere.

Specifikt for stillingen er:

Dine primære opgaver bliver i dialog og samarbejde med organisationen følgende:
  • Controlling af især beskæftigelsesområdet
  • Generelt økonomiarbejde
  • Dialog med institutioner og brugere.
  • Analysearbejde via BI og anden statistik
Derudover kanaliserer vi løbende at ressourcerne derhen, hvor der er mest brug for dem. Det betyder, at du også kan få opgaver i regnskabsteamet og ad hoc opgaver i øvrigt.

Ønsker til vores nye kollega
Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og brænder for at gøre et godt arbejde.

Derudover ser vi gerne, at du kan svare ja til følgende:
  • Relevant teoretisk uddannelse og praktisk erfaring fra den private sektor/kommunale sektor
  • Stærke interesser for og indsigt i budgetter og regnskaber
  • Analytiske og statistiske evner og er god til at gennemskue tallene
  • Gode samarbejdsevner og flair for formidling
  • Evne til at håndtere mange deadlines og ad hoc-opgaver
  • Ansvarsbevidsthed og er villig til at hjælpe med alle opgaver uanset karakter
Vi tilbyder
  • Et udfordrende og afvekslende job med mange forskellige opgaver
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst
samt principper i ny løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021.

Ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 21. juni 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 25. juni 2021.
Spørgsmål kan rettes til Anja Sittrup (99 70 70 90) eller Bodil B. Kristensen (99 70 70 91).

_________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.300 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler mere end 30.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.