Pædagog, 30 timer

Børnehaven Lundkjærvej er en selvejende institution med plads til 50 børn i alderen 2,9-6 år.
Vi er så heldige at have en bondegård tilknyttet i Ørding, som alle grupper besøger mindst en gang i ugen. Her har vi dyr, dyrker køkkenhaver, hopper i halmen og følger årets gang i naturen.
Generelt er vi et hus, der er meget glade for ture, om det så er gård, skov, strand eller andet.

Om stillingen
Vi søger en 30 timers pædagog, som har øje for den enkelte og det unikke barn. Tænker systemisk og anerkendende og er parat til en omskiftelig hverdag.
En pædagog, der mestre at jonglere med faglighed, spontanitet, dialog og fællesskab ind i en hverdag med barnets trivsel, læring, udvikling og ikke mindst dannelse for øje.
Vi er alle uddannede inden for ICDP, LP og bruger kompetencehjulet som redskab. Er du bekendt med denne pædagogiske retning samt metoder, er det en fordel men ikke en betingelse.
Vigtigst af alt; vi søger en dygtig pædagog, som VIL relationer - både børn, forældre og kolleger - og som har et åbent og ærligt menneskesyn.

Ansøgningsfristen er 19. juni.
_________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.